
KOLDING: De ni frikommuner er nu udnævnt og Kolding blev ikke en af dem.
Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) er både skuffet og forundret over den beslutning. Men i stedet for at surmule vil han indstille til byrådet i Kolding, at Kolding udnævner sig selv som frikommune.
I praksis betyder det, at Indenrigsministeriet får travlt med at behandle ansøgninger om nye kommunale tiltag fra Kolding.
Der er 79 sager at begynde med, ligesom i den officielle ansøgning, som altså blev valgt fra. Og de sager agter borgmesteren at søge om enkeltvis.
- Det er rigtig ærgerligt, at Kolding ikke blev udtaget, siger Jørn Pedersen.
- Jeg havde virkelig troet, at vi var en af de som blev udpeget. Vi har 100 pct. styr på økonomien, vi har omstrukturet og tilpasset os og har kørt regelsanering af egne regler, så næste step var at blive løst fra de regler, som ikke giver os mulighed for fuld effektivt og højere serviceniveau og som Folketinget af uforklarlige årsager ikke bare får ændret.
I Kolding var alle i byrådet bag ansøgningen om at blive frikommune og derfor tror borgmesteren også på, at det bliver et samlet byråd, som bakker op om, at Kolding udnævner sig selv til frikommune.
- Vi tager arbejdstøjet på, og vil via involvering af medarbejderne, borgerne og en samlet politisk indsats vise at folketingets beslutning var forkert, siger Jørn Pedersen.
cgt
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.