
SYDDJURS: Ole Bjerregaard startede i byrådet i 1986 i Ebeltoft Kommune på en Borgerliste, som Venstre tog initiativ til at opstille. Da Venstrelisten blev en realitet, har Ole Bjerregaard alle årene været at finde på den.
Han har fungeret i byrådet under otte borgmestre, fra Borgerlisten, Venstre, Socialdemokratiet og SF. Som nyvalgt blev han formand for Teknik- og Miljøudvalget. De følgende perioder var han medlem af Teknik- og Miljøudvalget indtil 2009, og de 15 år som formand for udvalget.
I den nuværende periode i Syddjurs Kommune er han medlem af både Udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet og Udvalget for plan, udvikling og kultur.
Igennem årene har Ole Bjerregaard haft en lang række mangeårige tillidsposter udpeget af byrådet. Det drejer sig om Ebeltoft Boligselskab, Ebeltoft Maritime Ferieby, formand for Folkeoplysningsudvalget, EBIC.s repræsentantskab, fritidsnævnet og Reno Djurs bestyrelse.
I dag er han næstformand i bestyrelsen for Fregatten Jylland og har også andre tillidshverv.
I det daglige har Ole Bjerregaard virket som politiassistent i Ebeltoft i 28 år, frem til 2008, hvor han gik på delpension. Privat er han gift med Pia Bjerregaard og har tidligere været gift med Inge Tungelund i en lang periode. I fritiden har han været aktiv som håndboldtræner i 20 år og er i dag formand for Ebeltoft Skiklub.
I Ole Bjerregaards tid som byrådspolitiker har han deltaget aktivt i en lang række spændende udfordringer for kommunen. Det gælder Ebeltoft Kommunes tid som frikommune i starten af 90'erne, hvor mange love og bekendtgørelser blev udfordret.
Ole Bjerregaard har også været aktiv i perioden med bygningen af 15 kommunale møller på molen ved Færgehavnen - et pilotprojekt med at bygge møller til vands, som gav genlyd over hele landet. I Ole Bjerregaards tid i byrådet er der sket en lang række skelsættende ting for kommunen: Bygningen af det første store betalingshospital, etableringen af Den europæiske Filmhøjskole, Fregattens doksætning og restaurering, for ikke at tale om Garveriets og Maltfabrikkens driftsophør, og byudvikling på land og by i de år, hvor der virkelig skete udvikling med hurtige skridt.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.