LOLLAND: De to medlemmer af byrådet i Lolland Kommune Allan Bak (DF) og Birthe Lauridsen (EL) bakker op om den kritik, som både nuværende og tidligere byrådsmedlemmer i denne uge har givet anonymt af forvaltningen i kommunen.
Den anonyme kritik er kommet frem i artikler af lokalavisen Folketidende. I avisen kritiserer de unavngivne politikere bl.a., at forvaltningen bestemmer for meget i Lolland Kommune.
De giver som eksempel, at beslutningsoplæg til byrådet efter sigende ofte kommer færdige fra forvaltningen uden alternative forslag, konsekvensberegninger eller fyldestgørende økonomi. Det betyder ifølge politikerne, at de jævnligt træffer beslutninger på et utilstrækkeligt oplyst grundlag.
Allan Bak fortæller, at han genkender en mangel på alternative forslag til beslutningsoplæg. Det siger han til Folketidende.
- Det er for dårligt, vi kun får én indstilling fra administrationen. De kommer med én, og hvis vi vil noget andet, skal vi have mere end fire dage til at fremlægge modsvar. Ellers er det altså svært, siger han.
Flere opsiger deres abonnement til avisen
Som en del af oppositionen i byrådet, er Allan Bak ligeledes utilfreds med at det kun er de konstituerede partier der eftersigende holder møde med forvaltningen. Til P1 fortæller Birthe Lauridsen som også sidder i opposition, at hun oplever ikke at kunne få de nødvendige informationer udleveret af administrationen, medmindre hun søger aktindsigt.
Under et byrådsmøde torsdag blev kritikken taget op af borgmester Marie-Louise Brehm Nielsen (Din Stemme). Her sagde hun til de øvrige byrådsmedlemmer, at hun er klar til at handle på det, som hun nu hører, skriver Folketidende.
Marie-Louise Brehm Nielsen har efter de kritiske artikler i Folketidende fået opsagt sit abonnement til lokalavisen. Det samme har tidligere borgmester Holger Schou Rasmussen (S), Venstres byrådsmedlem Tine Vinther Clausen og Henrik Jacobsen fra konservative. Cecilie Louise Stabell (SF) overvejer ifølge Folketidende at opsige sit abonnement. Det sker fordi avisens kritiske artikler er baseret på anonyme kilder.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











