AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Forladte fiskegarn udgør en trussel for både fisk og havfugle. Nettene kan også efterlade bly og mikroplastik på havbunden. (Arkivfoto)
Thomas Kirk Sørensen/WWF/Ritzau Scanpix

Efter seks års oprydning er Limfjorden tømt for spøgelsesnet

Kommunerne omkring Limfjorden erklærer oprydningen af forladte fiskegarn i Limfjorden for afsluttet.
1. MAJ 2026 10.01

Limfjorden er efter seks års indsats tømt for tabte og glemte fiskegarn – også kaldet spøgelsesnet.

Sådan lyder det ifølge DR Nyheder fra Limfjordsrådet, et forum for 18 kommuner med opland til fjorden. Det er en "kæmpestor bedrift", lyder det fra projektleder ved Limfjordsrådets sekretariat Morten Hertz.

- Det virkede som en fuldstændig uoverskuelig opgave, da vi først tog hul på den, siger han til DR.

Problemet med de forladte fiskegarn er, at fisk og havfugle risikerer at forvilde sig ind i dem og blive fanget.

Tidligere blev der brugt lodder i nettene, og derfor er de forladte garn også en kilde til blyforurening. De risikerer også at blive nedbrudt til mikroplastik, som havner i maverne hos fisk, bunddyr og havfugle.

Der er ifølge DR fjernet cirka 1.600 fiskegarn – cirka 100 ton i alt – siden indsatsen mod spøgelsesnettene kom på dagsordenen i 2019.

Der er i høj grad tale om "fortidens synder", lyder det fra Morten Hertz, der ikke regner med, at der "kommer så meget nyt til".

Folketinget afsatte sidste år ti millioner kroner til en national handlingsplan mod spøgelsesnet og andet marint affald. DTU Aqua har tidligere anslået, at der er omkring 49.000 forladte fiskenet i havene omkring Danmark.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/efter-seks-aars-oprydning-er-limfjorden-toemt-for-spoegelsesnet

GDPR