SYDDANMARK: Region Syddanmark har afsat fem millioner kroner til en række indsatser, der skal styrke trivslen blandt medarbejdere i udsatte jobs. Beløbet fordeles mellem fem sygehuse samt Præhospital Syd.
Pengene skal gå til allerede igangværende projekter, der har fokus på at forebygge psykisk belastning og styrke kollegial støtte blandt ansatte, som dagligt arbejder under pres.
Fokus på støtte og psykisk førstehjælp
Blandt initiativerne er projekter som “Uddannelse i kollegiale støttesamtaler og supervision” samt "Træning i kollegial psykisk førstehjælp og defusing”. Formålet er at give medarbejderne konkrete værktøjer til at håndtere svære situationer og støtte hinanden i en travl og ofte følelsesmæssigt krævende hverdag.
Ifølge regionsrådsformand Bo Libergren (V) er indsatsen afgørende for at sikre medarbejdernes trivsel:
- Vi har 28.000 medarbejdere i hele Region Syddanmark. De medarbejdere knokler hver dag, og vi skylder at passe godt på dem. Derfor er jeg glad for, at vi nu har godkendt de indsatser, som skal beskytte og tage hånd om vores dedikerede medarbejdere, siger han.
Initiativet er en del af en bredere indsats for at sikre et sundt arbejdsmiljø i sundhedssektoren, hvor belastningen for mange ansatte er stigende.
Fordeling af de 5 mio. kr.
- Odense Universitetshospital: 2,36 mio. kr.
- Sygehus Lillebælt: 1,19 mio. kr.
- Esbjerg og Grindsted Sygehus (inkl. Friklinikken): 663.000 kr.
- Sygehus Sønderjylland: 629.000 kr.
- Præhospital Syd: 157.000 kr.
AW
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










