AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Morgenmad til alle elever sprænger budgettet i Vordingborg

KORT NYT
2. MAJ 2026 9.36

VORDINGBORG: En kommunal satsning på gratis morgenmad til skoleelever i Vordingborg Kommune har vist sig markant dyrere end forventet. Det oprindelige budget på 200.000 kroner er vokset til omkring 800.000 kroner, men trods merforbruget har et politisk flertal besluttet at fortsætte ordningen uden at tilføre flere midler. Det betyder, at skolerne fremover selv skal finde pengene, hvis udgifterne overstiger den nuværende ramme, skriver Sjællandske Nyheder

Kritikere peger på, at skolerne pålægges en opgave uden tilstrækkelig finansiering og mener, at udgiften bør indgå i de kommende budgetforhandlinger. Samtidig viser erfaringerne fra 2025 store forskelle i forbrug mellem skolerne, blandt andet på grund af varierende brug af personaleressourcer og forskellig organisering af tilbuddet.

Flere skoler rapporterer dog positive erfaringer med morgenmadsordningen. Nogle steder har man holdt udgifterne nede ved at inddrage eleverne i opgaverne, mens andre stadig er usikre på de reelle omkostninger. Trods usikkerheden ser flere skoleledere ordningen som en investering i trivsel og fællesskab, og interessen blandt eleverne forventes at stige fremover.

AW

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/morgenmad-til-alle-elever-spraenger-budgettet-i-vordingborg

GDPR