SILKEBORG: For en dag blev klasselokalerne i Silkeborgs skoler onsdag byttet ud med værksteder, værktøj og virkelighedsnære opgaver, da mere end 750 elever fra 7. klasse deltog i MiniSkills Silkeborg, oplyser kommunen. Formålet er at give eleverne en konkret oplevelse af, hvordan teori omsættes til praksis og samtidig åbne deres øjne for nye interesser og evner.
Arrangementet er et samarbejde mellem 15 skoler og 18 lokale virksomheder, som aktivt bidrager med både udstyr, viden og erfaring. På den måde bliver MiniSkills en vigtig bro mellem skolelivet og erhvervslivet, hvor eleverne får et mere nuanceret billede af deres fremtidige uddannelsesmuligheder.
Bag initiativet står blandt andre Silkeborg Business, Silkeborg Ungdomsskole og Silkeborg Kommune i tæt samarbejde med lokale aktører. Arrangementet afholdes hos Bilernes Hus, hvis faciliteter danner rammen om de mange aktiviteter. MiniSkills Silkeborg er samtidig en del af et landsdækkende projekt, der skal styrke unges kendskab til erhvervsuddannelser og inspirere flere til at vælge en faglært karrierevej.
AW
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











