HELSINGØR: Ifølge Helsingør Kommunes databeskyttelsesrådgiver, advokatfirmaet Bech-Bruun, er kommunens kontrol af medarbejdere på kant med gældende EU-regler.
I referatet fra byrådsmødet mandag kan man læse, at Bech-Bruun vurderer, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad oplyser medarbejderne om de kontrolforanstaltninger og overvågningsværktøjer, som kommunen kan tage i brug over for dem.
Ifølge advokaterne kan de manglende oplysninger til medarbejderne være i en kategori, der kan resultere i en bøde eller et påbud, hvis ikke Helsingør Kommune får rettet op på området.
Det gælder blandt andet i forhold til digitale oplysninger fra f.eks. kort-adgang til døre eller GPS i biler, som kommunens IT-systemer logger og kan kontrollere, hvis der er mistanke om misbrug.
"Det er en forudsætning for lovlig anvendelse af overvågende kontrolforanstaltninger over for medarbejdere, at medarbejderne er oplyst tilstrækkeligt inden ibrugtagningen. Dette gælder også, selvom kontrolforanstaltningerne kun bringes i anvendelse i tilfælde af konkret mistanke", skriver Bech-Bruun i rapporten.
Byrådspolitikerne vedtog på mandagens møde at følge anbefalingerne fra Bech-Bruun, og derved rettes der op på manglerne, så kommunen forventes at følge reglerne på området.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










