
ODSHERRED: Odsherred vil være en af de kommende fem frikommuner, som skal finde nye veje i opgaveløsningen, oplyser kommunen.
- Vi vil gå fra udkants- til udviklingskommune, og vi vil i ansøgningen særligt pege på alternative måder at gøre tingene på inden for finansiering af turistområdet, inddragelse af frivillige på ældreområdet samt tilkøbsydelser, en mulighed for gratis kollektiv transport med mere, sagde borgmester Thomas Adelskov (S) på byrådsmøde.
Morten Egeskov (V) bakkede fuldt ud op og sagde, at frikommuneforsøget, som sidste gang fandt sted sidst i 1980'erne, medførte flere lovændringer.
Arne Mikkelsen (SF) påpegede, at såfremt kommunen ikke bliver frikommune, kan man i stedet anvende udfordringsretten. 9. marts 2011 er ansøgningsfrist, og i april 2011 udvælger regeringen de fem frikommuner.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.