Af Knud Abildtrup
SØNDERBORG: For et år siden ville Sønderborg Kommune rive sig løs fra Sydtrafik for at bruge sit årlige bidrag på 23 millioner bedre - men måtte ikke for Trafikministeriet.
Borgmester Jan Prokopek Jensen (S) var ellers klar til at skrotte Sydtrafik til fordel for en helt ny slags kollektiv trafik, fordi de offentlige busser var kommet ind i en ond cirkel, hvor antallet af ruter og passagerer bliver stadigt mindre
Men ønsket om at blive en frikommune, der river sig delvis løs af det fælleskommunale busselskab Sydtrafik og i stedet bruger pengene på en helt ny bus- og taxiløsning, led skibbrud i ministeriet.
Nu er den gal igen. Senest måtte Sønderborg Kommune selv hænge nye busplaner op i busskurerne, selvom det er Sydtrafiks forpligtigelse, oplyser DR Syd.
Nu har kommunens teknik- og miljøudvalg indstillet til byrådet, at kommunen skal trække sig ud af Sydtrafik.
- Vi har taget en principbeslutning om at nu vil vi arbejde aktivt på at ændre den konstruktion, der hedder Sydtrafik, siger formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Erik Lauritzen (S).
- Jeg kunne forestille mig, at et par kommuner kunne gå sammen om et selskab. Eller måske kan vi i Sønderborg etablerere vores eget selskab, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.