SVENDBORG: Svendborg Kommune har pr. 1. juni ansat den 54-årige Finn G. Johansen som ny kommunaldirektør, oplyser kommunen.
Finn G. Johansen har de seneste 11 år været kommunaldirektør i Assens og bor på Tåsinge.
- Vi er enormt glade for ansættelsen af Finn G. Johansen. Med ham får vi en erfaren kommunaldirektør, som kender den kommunale virkelighed indgående, og som samtidig allerede har et godt kendskab til Svendborg Kommune – både ude- og indefra, siger borgmester Bo Hansen (S).
Ifølge borgmesteren har det været afgørende at finde en kommunaldirektør, som både kan sætte en tydelig retning, samle organisationen og skabe gode rammer for medarbejdere og ledere.
- Med Finn i spidsen får vi et stærkt udgangspunkt for den videre vej for kommunen. Vi havde et virkelig kompetent ansøgerfelt, men kort sagt mener jeg, at vi har fået den helt rigtige anfører på holdet.
Også den kommende kommunaldirektør er glad for den nye rolle.
- Nu glæder jeg mig til at lære kommunalbestyrelsen og en ny organisation at kende, så vi sammen kan fortsætte den positive udvikling, som Svendborg Kommune er inde i, siger han.
Finn G. Johansen har en HD i organisation fra Syddansk Universitet samt en executive MBA fra Aarhus og Syddansk Universitet. Før han kom til Assens Kommune, var han bl.a. vicekommunaldirektør i Faaborg-Midtfyn.
Han afløser Erik Meldgaard Bendorf, som har valgt at fratræde med udgangen af maj efter 22 år i kommunen.
I Assens beklager borgmester Søren Steen Andersen (V), at Finn G. Johansen rejser, men ønsker ham tillykke med den nye stilling. Der går nu et arbejde i gang frem mod ansættelse af en ny kommunaldirektør, der forventeligt vil kunne tiltræde i oktober.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.










