Mægling kræver psykisk overskud

Af socialkonsulent Ahmet Demir

Konflikter er en del af menneskers liv. Lige når konflikten står på, reagerer vi - uanset kulturel, social og uddannelsesmæssig baggrund - ofte uforstående over for det, der uventet sker for os og i mellemmenneskelige relationer. Det afhænger selvfølgelig også af konfliktens art.

Nogle mennesker viser deres ressourcer og evner til selv at tage hånd om deres konflikter, hvor de sammen med modparten finder en løsning, begge parter kan leve med. Midlerne er viljen til at finde en løsning og dialog mellem parterne. I stedet for destruktive handlinger vælger man en anerkendende tilgang, hvor parterne i dialog imødekommer hinandens behov.

Nogle mennesker forholder sig destruktivt til deres konflikt. De vælger fx at være voldelige mod hinanden, så konflikten optrappes. Parterne tror, de kan løse deres konflikter via vold og magtanvendelse, men min erfaring som konfliktmægler viser desværre, at mennesker, der har valgt de destruktive handlinger, sidder tilbage med en ufærdig følelse i forhold til deres konflikt. Den følelse kan negativt påvirke den enkeltes personlige trivsel, både i ens egen familie og i sociale relationer til andre mennesker, bl.a. i arbejdslivet osv.

Hvordan jeg som konfliktmægler kan være med til at støtte konflikthåndtering, kan jeg fortælle helt konkret. Jeg sidder lige nu og forbereder mig til, at jeg i næste uge i et boligområde et sted i landet sammen med nogle lokale socialarbejdere skal hjælpe med en intern konflikt mellem en gruppe voksne borgere af anden etnisk oprindelse. Parterne har selv håndteret konflikten voldeligt og er låst fast i deres konfliktløsning.
Der findes mange måder, hvorpå man kan løse konflikter og være konfliktmægler. Jeg har valgt at gå til denne konflikt på følgende måde:

Forudsætninger for konfliktmægling
- Parterne skal være interesserede og motiverede.
- Fysisk neutrale rammer.
- Professionel tolk, da jeg ikke taler gruppens sprog.
- Folk, der kender konfliktparterne, overbringer personligt budskabet om, at der starter en ny proces for deres interne konflikt. Budbringeren kan være den professionelle, der kender dem.
- Spillereglerne skal være meget tydelige for alle parter, og de skal overholdes. Hvis konfliktmægleren ikke sørger for dette, vil konfliktparterne efter min mening miste respekt for konfliktmægleren, hvilket kan være med til, at nogen føler sig undertrykt i processen og udtrykker pessimisme omkring, at processen fører til noget. Derfor skal konfliktmægleren hele vejen igennem være tydelig på en respektfuld måde, både verbalt og nonverbalt.

For at motivere konfliktens parter til at møde i gruppen
- Parterne orienteres om den proces, der skal i gang. Der lyttes til den enkeltes behov. Har den enkelte fx brug for tryghed i form af kørsel til det fælles møde, eller hvad der nu kan være for at undgå at møde de andre parter. Parterne støttes, så de kan blive trygge og tage hånd om deres frygt.

- Processtyreren er neutral og professionel, gerne med erfaring med konfliktmægling og kendskab til forskellige etniske grupper.
- Hver enkelt part i konflikten mødes med henblik på at give plads til deres følelser og overvejelser om, hvordan de vil håndtere deres konflikt.
- I dialog med den enkelte og gruppen opresumeres det, den enkelte og gruppen har sagt, så de kan reflektere over deres egen udmelding.
- I processen skal der være fokus på den enkeltes og gruppens ideer til løsninger. De fremlægges via resumeer, så alle kan høre reaktionerne på, hvad de mener, kunne være deres løsning på deres problem.
- Hver enkelt skal i dialogen og samtaleprocessen have følelsen af at blive hørt og set af både konfliktmægleren og de andre parter i konflikten. Således kan den enkelte være fuldt til stede.

Forventning til konfliktmægler
- Erfaring med og uddannelse inden for konflikthåndtering.
- Psykisk overskud. I mødet med konfliktens parter har konfliktmæglerens udstråling væsentlig betydning for dialogen med parterne.
- Overblik i dialoger med den enkelte og gruppen, giver plads til hver enkelts følelser og anerkender den enkelte, som den er.
- Lader konfliktens parter finde frem til en løsning.
- Er retfærdig i kontakt med den enkelte og gruppen.
- Inddrager fx andre professionelle som observatører og deler i processen gerne sine tanker med observatørerne.
- Er personlig, dvs. giver noget af sig selv. Hvis jeg fx bliver berørt af noget i processen, giver jeg udtryk for det. Jeg mener, jeg på denne måde kan vise, at jeg er autentisk, ægte og mig selv.


Socialkonsulent og familieterapeut Ahmet Demir

Foto: http://www.flickr.com/photos/gagilas/with/4533092176/