Om at fatte hvordan sagen ser ud fra de andres side

Af Paul Hegedahl

Else Hammerich og Kirsten Frydensberg:
'Konflikt og kontakt. Om at forstå og håndtere konflikter';
Forlaget Hovedland, 2. rev. udgave, Højberg 2009,
udgivet i samarbejde med Center for Konfliktforskning.
187 s., hft., 15x 21 cm., illustrationer: tegninger og figurer, noter, stikordsreg.
Kr. 249,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7739-914-5.

Vi har anmeldt flere bøger om konflikter, konflikthåndtering og mægling her på dknyt.dk. Der er nu udkommet en ny, revideret udgave af en af de helt grundlæggende danske bøger om disse emner. 'Konflikt og kontakt. Om at forstå og håndtere konflikter' udkom første gang i 2006. Den har været trykt i flere oplag og er grundbog på adskillige uddannelser og videreuddannelser som fx diplom- og masteruddannelser. Den anvendes på mange måder i arbejdslivet af bl.a. erhvervsledere, i sundheds- og omsorgssektoren og på integrationsområdet og i foreninger og NGO'er.

I denne udgave har bogen fået et helt nyt, værdifuldt kapitel om interkulturelle konflikter. Interkulturel defineres som 'praksis mellem mennesker i fællesskaber': arbejdsplads, land, familie, fag, etnisk gruppe, alder, køn, foreninger, sportsgrene. En bred definition af kulturbegrebet, der rækker fra gruppen til nationen, fra egnen til sprogområdet, fra sekten til verdensreligionen.

Afsnittene 'værdier og antagelser' og 'magt' i kapitel 1 er udvidet, så det klassiske tankesæt om ikkevold bliver udfoldet og sat i forbindelse med dagligdags konfliktarbejde. I kapitel 6 er der et nyt afsnit om de paradigmer - den overordnede forståelse - der ligger bag mægling. Desuden er der tilføjet afsnit om aktiv lytning.

Dette er en praktisk håndbog, der klart er baseret på tankerne om ikkevoldelig løsning af konflikter. I bogen findes konkrete forslag og metoder til, hvordan man kan forstå, møde og løse konflikter og i bedste fald omdanne dem til konstruktiv energi. 'Konflikt og kontakt. Om at forstå og håndtere konflikter' indeholder både teori, praktiske forslag og mange eksempler fra menneskers daglige og knap så daglige liv. Den røde tråd er den klassiske ikke-volds tradition samt den nyere freds- og konfliktforskning, der også henter inspirationer fra retorik, kommunikation, psykologi, sociologi og filosofi.

Inspireret af Hal Koch
Redaktører/forfattere gør deres værdier og antagelser, grundlaget for bogens forslag og anbefalinger, forbilledligt klart. De er inspirerede af den sammenhæng mellem demokrati og konflikthåndtering, som professor, dr.theol. Hal Koch (1904-1963), altså virksom i en af Danmarks vanskeligste perioder, har beskrevet og citerer ham: 'I det store og hele findes der kun to veje til . . . (en) løsning: 1) man kan slås sig til rette, hvilket vil sige, at det bliver den stærkeste vilje som råder; . . . 2) man kan tale sig til rette, hvilket vil sige, at man gennem en samtale mellem de stridende parter søger at få sagen alsidig belyst, og at de samtalende parter virkelig bestræber sig for gennem samtalen at nå til en rigtigere og rimeligere forståelse af konfliktens problem. Dette er demokrati.'

Forfatterne skriver: 'Ikkevoldeligt konfliktarbejde handler om at kæmpe for det, man værdsætter, uden at skade den anden. Man prøver at møde sin modpart i en direkte og ærlig kontakt. Man bruger konfliktens iboende energi til at finde nye, opfindsomme måder til at løse problemet, så sagen afklares, og det indbyrdes forhold mellem parterne forbedres. - - - Den form for konfliktarbejde, som vi kan stå inde for, er (imidlertid) bundet sammen med nogle værdier og en etik, som vi henter i filosofien om ikkevold. Vi kan ikke fortælle andre folk, hvordan de skal opføre sig i en konflikt, for det har vi ikke belæg for. Men vi har værdier, som giver mening for os, og vi ser konfliktarbejde som mere end en samling praktiske metoder til at bringe hvem som helst på talefod.'

Ikke eftergivende og passiv
Det siges også tydeligt, at når det gælder løsning af konflikter på grundlag af disse værdier, handler det ikke om at være flink eller fredelig, endsige eftergivende. Det er ikke en ny måde at være medgørlig på: 'Det betyder ikke, at der ikke er passion, beslutsomhed, drama eller ophidsede ord og handlinger. Det er der, og det er vigtige elementer i konfliktarbejde. Vi ser meget nødigt, at vores arbejde fører til, at folk giver efter eller underkaster sig med et smil, når deres behov og værdier bliver krænket.'

Bogens indhold
Ud over forord, noter og stikordsregister indeholder bogen otte kapitler:

1. Som vi ser konflikter

2. At forstå konflikter

3. At møde konflikter

4. Kommunikation, kortslutning og kontakt

5. At forebygge skadelige konflikter.

6. At arbejde med en konflikt

7. Interkulturelle konflikter

8. Metoder i spil

Kapitel 1 handler om bogens konfliktsyn, værdier og antagelser. Kapitel 2 drejer sig om at forstå og analysere konflikter - hvad består de af, hvor opstår de, hvordan bygger de op? I kapitel 3 belyses mødet med en konflikt; om individers og gruppers reaktioner på provokationer og angreb, om at blive opmærksom på sine egne og sine omgivelsers mønstre og med tiden ændre dem - hvis det er det, man vil. Kapitel 4 omhandler kommunikation - optrappende og afspændende sprog, ikkevoldelig kommunikation, dialog, argumentation og polemik. I kapitel 5 gennemgås hvordan man kan opbygge et miljø, der kan rumme og håndtere konflikter; det handler om anerkendelse, samtaler, kritik, feedback, møder, og om samarbejde. Kapitel 6 gennemgår hvordan man konkret kan arbejde med akutte konflikter, basal konfliktløsning, arbejde med gruppekonflikter og mægling. Kapitel 7 er det nye kapitel i denne udgave. Det handler om interkulturelle konflikter. Megen adfærd er kulturbestemt. Her analyseres hvorfor man skal arbejde med konflikter i et interkulturelt perspektiv. Det beskrives, hvordan en interkulturel konflikt kan se ud - og hvordan man kan arbejde med dem. I kapitel 8 er teorierne i spil på et lidt højere niveau - og under overskriften 'Analyse af en samfundskonflikt' - meget aktuelt hvordan ser Muhammed-krisen ud analyseret med bogens modeller og teorier? God at få forstand af i lignende større og mindre sammenhænge.

Hvad er en konflikt
Begrebet konflikt bliver defineret på mange måder i litteraturen - og i vores daglige omgang. Den definition, som Center for Konfliktløsning har valgt, er: 'Konflikter er uoverensstemmelser, der indebærer spændinger i og mellem mennesker'.

I denne definition henviser 'uoverensstemmelser' til indholdet af den sag, der er konflikt om: Hvad handler det om? Hvad er det, der står på spil?

'Spændinger' henviser til relationen mellem de uenige: Hvordan udspiller konflikten sig, og hvad gør den ved forbindelsen mellem de stridende parter - i en konflikt kan relationen blive både forvirrende og ubehagelig - og er det vel som oftest i eskalerende grad.

I bogen siges, at de to elementer: sag og relation er til stede i enhver konflikt, og en løsning er kun mulig, hvis parterne gør noget ved begge. Konflikter drejer sig om en sag og påvirker en relation. Konfliktarbejde er at finde holdbare løsninger på problemet og at arbejde med de menneskelige relationer. Tager vi os ikke af sagen, lever løsningen kort og tager vi os ikke af relationerne, lever spændingerne videre.

Isbjergmodellen
I flere anmeldelser på dknyt.dk om bl.a. ledelse, samarbejde, stresshåndtering og andre emner har vi været inde på det grundlæggende menneskelige behov for anerkendelse. Det er også et vigtigt element i konfliktarbejde. I 'Konflikt og kontakt. Om at forstå og håndtere konflikter' gennemgås bl.a. den såkaldte 'isbjergmodel'. Isbjergmodellen eller -princippet tager udgangspunkt i, at det kun er 10 pct. af et isbjerg - toppen - man ser. De 90 pct. er under vandoverfladen.

I modellen er 'Konstruktiv konflikthåndtering' toppen af isbjerget. De tre underliggende lag bærer denne top og skaber forudsætninger for at kunne praktisere denne konstruktive konflikthåndtering. Fra oven ned og ned er lagene:

Samarbejde: For at arbejde med en konflikt, må parterne kunne samarbejde og problemløse. Det betyder, at de oplever, at samarbejde kan føre til god fornyelse; at de kan bidrage og bygge på andres idéer; at de anerkender forskelle, og at de ser samarbejde som en værdi.

Kommunikation: Dette er et bærende element i al samarbejde. Det er afgørende for en løsning, hvordan parterne formidler deres forskellige konfliktverdener til hinanden, og hvordan de udtrykker følelser, behov, interesser og idéer.

Anerkendelse: For at kunne løse op for sine konflikter må man kunne anerkende sig selv og stå ved sine følelser og reaktioner, samtidig med at man tillader sin modpart det samme. At sætte sig i andres sted og kunne give og modtage anerkendelse er vital, når konfliktens parter kommunikerer.

Disse bærende elementer gennemgås grundigt og med eksempler i bogen. I listen over supplerende links og litteratur er der en henvisning til et link, der beskriver denne isbjergmodel.

I øvrigt er isbjergmodellen, -princippet jo kendt og benyttet i en række andre sammenhænge. En af de kendte er karakteristikken af Ernest Hemmingways skrivestil - også kendt som 'The Art of the Unsaid'.
Ernest Hemmingway (1899- 1961) skrev i meget korte, indforståede sætninger, så der ligger mere mening mellem linjerne end lige på dem. Selv om Hemmingway altid har været en af denne anmelders absolutte yndlingsforfattere, handler det i konfliktløsning om at benytte den modsatte fremgangsmåde. Her skal det hele frem på linjerne og gøres klart og tydeligt - og man skal ikke altid gå ud fra, at ord og vendinger opfattes ens. Det er bedre at sikre sig gennem spørgsmål og aktiv lytning, at parterne forstår det, der drøftes, på samme måde.

Om offentlige konflikter
Vigtigheden af gensidig respekt og anerkendelse gentages i en særdeles konstruktiv og anvendelig oversigt over, hvordan man bedre kan forstå komplicerede offentlige kriser og kan håndtere dem konstruktivt. Listen med disse 'ti pointer' er blevet til på baggrund af bogens gennemgang af Muhammedkonflikten; men der er jo mange andre store og små offentlige konflikter, som læserne af dknyt.dk udsættes for - og disse overvejelser er almengyldige:

• Person og sag - gør den offentlige debat bestemte personer til syndebukke og årsag til hele ulykken? Hvordan kan dæmonisering erstattes af realistisk analyse?

• Bliver der handlet på overdrivelser, sensationer og misforståelser? Hvordan kan man tjekke de virkelige
begivenheder og deres baggrund? Og hvordan kan man søge alternative nyhedskilder, danne sig et mere nøgternt overblik og viderebringe det?

• Hvordan ser konfliktens historiske og økonomiske rødder ud? Er konflikten relativt symmetrisk eller indlejret i overmagt/afmagt? Hvem føler sig truet på sin eksistens og sin identitet? Kan truslen minimeres?

• Er handlemulighederne ved at blive reduceret til et enten-eller, enten slås eller give efter? Hvordan kan man komme ud over det umulige valg mellem to onder og nærme sig de mange muligheder, der findes hinsides det kunstige, ubøjelige enten-eller?

• Er metakonflikten - at vinde eller tabe, at få ret eller uret - ved at overtage de oprindelige stridsspørgsmål? Hvad kan der gøres for at komme tilbage til de konkrete uenigheder?

• Er den komplekse konflikt ved at blive låst fast i et uløseligt og abstrakt dilemma? Hvordan kan sagen gøres mere konkret og nuanceret, så mulige løsninger kan tænkes?

• Hvem er konfliktens mange parter? Er de i medier og offentlig mening ved at blive reduceret til ganske få, evt. kun to, måske de mest ubøjelige? Hvordan kan de mange og forskellige aktører, deres behov og deres potentiale for opblødning og afspænding gøres mere synlige?

• Respekt og anerkendelse - hvor krænkes modpartens værdier og behov, så konflikten optrappes, og hvordan kan der selv i en tilspidset situation udvises respekt og anerkendelse?

• Bliver kontakten til modparten afbrudt eller fastholdt? Hvad kan der gøres for at genskabe eller uddybe den? Mellem hvilke aktører?

• Dialog - hvor, hvornår og hvordan kan der iværksættes ægte dialoger mellem modparterne? Ikke for at overtale hinanden eller lade sig overtale, men blot for at forstå i betydningen 'fatte', hvordan sagen ser ud fra de andres side.

Om redaktørerne og forfatterne
Projektleder, underviser Else Hammerich, Center for Konfliktløsning, København, er redaktør og forfatter. Hun har lærereksamen fra Frederiksberg Seminarium 1960 og er cand.pæd. fra Danmarks pædagogiske Universitet 1971.

Else Hammerich var ansat ved Hyldegårdsskolen, Gentofte Kommunes skole for stærkt læseretarderede børn, 1960-67. Hun har været lektor ved Blågård Seminarium, kursusleder og forsker ved Danmarks Lærerhøjskole og er medstifter, 1994, af Center for Freds- og Konfliktløsning, nu Center for Konfliktløsning. Hun var centerleder i 1994-98 og er nu projektleder, foredragsholder og underviser og medlem af bestyrelsen. Else Hammerich har været leder af Dharamsala projektet, et Danida-støttet partnerskabsprojekt mellem Center for Konfliktløsning og den tibetanske eksilregering, 1998-2002.
Hun var medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EF-Unionen, 1979-89 og formand for Regnbuegruppen i Europa-Parlamentet samt medlem ledelsen for en række solidaritets- og fredsbevægelser. Else Hammerich arbejder især med konfliktforståelse og konfliktløsning, samarbejdsudvikling og konfliktberedskab, uddannelsesplanlægning og ledelse, internationalt fredsarbejde og mellemfolkelig forståelse.

Kirsten Frydensberg, Ydun er redaktør og forfatter. Hun er selvstændig konfliktmægler og underviser samt mægler og underviser i Center for Konfliktløsning. Kirsten Frydensberg er Master i retorik, kommunikation og formidling fra Århus Universitet 2004 og har taget suppleringsfag i Praktisk filosofi, 2001 samt Verdensfilosofi 2003 fra Aalborg Universitet.

Kirsten Frydensberg arbejder primært med undervisning i konfliktløsning og mægling på temadage, kurser og uddannelser, med at facilitere konflikthåndterende processer i større og mindre grupper og konfliktmægling med to eller flere parter i konflikt. I den seneste år med særlig fokus på interkulturel konflikthåndtering - teoretisk og praktisk - og Kirsten Frydensberg har i den forbindelse løst opgaver for organisationer som Dansk Flygtningehjælp, KVINFO og LOKK samt voldsforebyggende kurser og udviklingsforløb for frontmedarbejdere i Københavns Kommune, for ledere og medarbejdere på forsorgshjem og på biblioteker.

Øvrige forfattere er: Palle Bendsen, Lotte Christy (1950-2009); advokat, underviser, konfliktmægler Lene Holmsgaard, Diapraxis og Dialoghuset; lærer, tidligere leder af Center for Konfliktløsning, underviser, rådgiver, mægler Henrik Rosager, Dansk Konflliktrådgivning; psykoterapeut, sygeplejerske, konfliktmægler Vibeke Thorsen, Azurit Kurser; socialrådgiver, konfliktmægler, psykoterapeut og underviser Birgitte Winkel; psykoterapeut, konfliktmægler og underviser, tidligere faglig leder i Center for Konfliktløsning, Bjarne Vestergaard.

Bogens læsergrupper
Forlaget/redaktørerne anfører, at bogen er skrevet til dem, som i deres arbejde har med mennesker - og konflikter - at gøre: undervisere, ledere, læger, sygeplejersker, socialrådgivere, præster, sagsbehandlere, konsulenter, pædagoger og mange andre. Den kan bruges af dem, der arbejder i organisationer og foreninger, og med internationale og tværkulturelle opgaver.

Man kan jo i al fredsommelighed mene, at det må være meget vanskeligt at finde nogle, der ikke har med mennesker at gøre på den ene eller anden måde - og som følge deraf også med konflikter, så den er relevant for alle, der interesserer sig for ikkevoldelig konfliktløsning.

Den kan ligeledes, som den allerede bliver flere steder, benyttes som grundbog på en lang række uddannelser og kortere kurser. Man kunne forestille sig, at militær, der udsendes i den ene eller anden mission også ville have glæde af at sætte sig ind i dette stof.

En sidebemærkning
Så skal det nævnes, da det er en af denne anmelders store svagheder at samle og læse sådanne, at bogen som bogstavelig talt sidebemærkninger er spækket med velvalgte citater af alverdens kloge mennesker - fra Storm P. over videnskabsmænd, politikere, kunstnere til de øvrige filosoffer.

Konflikter og fortællinger
Vi har for nylig her på dknyt.dk anmeldt Michala Schnoor: ‘Narrativ organisationsudvikling. At forme fælles mening og handling' - en bog om fortællingers afgørende rolle i organisationers udvikling. I den bog er der fokus på de fortællinger, som ledere og medarbejdere samskaber i den løbende kommunikation i hverdagen og interesse for, hvad disse fortællinger medvirker til at skabe i den sociale verden i organisationen. Det ser ud til, at der kan være særdeles frugtbar sammenhæng mellem arbejdet med fortællinger og konfliktløsninger. Ved at forstå hvilke fortællinger parterne i en konflikt fortæller og analysere dem - fx ved hjælp af fremgangsmåderne i Michala Schnoors bog - kan man helt sikkert få større klarhed over konflikten, hvordan den er opstået, hvor reel den er - og dermed hvordan den kan løses. Dette er altså en opfordring/et forslag til tværfagligt samarbejde.

Supplerende artikler
Anmeldelse af 'En værktøjskasse om konflikthåndtering';
Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser, 2009

Nethe Plenge: 'Mød konflikten - om konflikter på arbejdspladsen'; Hans Reitzels Forlag, København 2008

Vibeke Vindeløv: Konfliktmægling. En Refleksiv Model;
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København, 2008.

For en sund konfliktkultur

Supplerende læsning og links

Hjemmeside for Center for Konfliktløsning

Om Liviafonden, som støtter nye veje til konfliktløsning

Fra hjemmeside for Center for Konfliktløsning, specielt om kulturkonflikter

Skolens Sociale Liv. Introduktion til isbjergsmodellen