dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

"Grov illoyalitet": LA forsøgte at skabe alternativt flertal i Egedal

Kommende K-borgmester samler nyt flertal uden LA, efter at partiet forsøgte at finde alternativt flertal, fordi der var indgået en "rød konstituering".
3. DEC 2025 9.56

EGEDAL: Flertallet bag kommende borgmester Birgitte Neergaard-Kofod (K) i Egedal vaklede kortvarigt i weekenden, da Liberal Alliance var ved at undersøge et alternativt flertal til en konstituering. Birgitte Neergaard-Kofod kalder over for Sjællandske manøvren for "grov illoyalitet", idet LA ifølge borgmesterens udlægning indledte drøftelser med andre partier uden at have orienteret aftaleparterne. 

- En aftale kræver loyalitet fra alle parter. Hvis man bag om ryggen på sine aftalepartnere forhandler om et alternativt flertal, er det svært at betragte det som andet end grov illoyalitet. Når Liberal Alliance samtidig giver udtryk for, at aftalen ikke er bindende, må de også acceptere konsekvensen – at de ikke kan forvente automatisk at blive lukket tilbage i den aftale, de selv har undermineret, siger Birgitte Neergaard-Kofod til Sjællandske, hvor hun også går i rette med LA's udlægning af forløbet. 

Ifølge LA har partiet forsøgt at finde et alternativt borgerligt flertal, som også skulle inkludere Birgitte Neergaard-Kofod og Konservative, da man var bekymret for, at man havde indgået "en rød konstituering", siger Edith Thingstrup (LA) til Sjællandske.  

- Vi har i hele valgkampen lagt vægt på ordentlighed og en klar borgerlig retning. På valgaftenen indgik vi en konstitueringsaftale, der primært handlede om ordentlighed og behovet for gennemskuelig behandling af byrådsarbejde, men der var endnu ikke sat en politisk retning, uddyber Edith Thingstrup. 

De tre største står udenfor

Birgitte Neergaard-Kofod kunne i første omgang samle et nødvendigt flertal på 11 af 21 mandater, som bestod af Konservative, Et Samlet Egedal, SF, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Radikale Venstre, hvor ingen af partierne har fået mere end to mandater hver.

Dermed endte de tre største partier i byrådet Venstre (fire mandater), tidligere borgmester Vicky Holst Rasmussen og Socialdemokratiet samt Lokallisten Ny Egedal (med tre mandater hver) udenfor aftalen. 

I weekenden kunne Birgitte Neergaard-Kofod dog præsentere et nyt flertal, som altså ikke længere inkluderer LA. I stedet er Lokallisten Ny Egedal blevet en del af den nye konstituering, hvormed der nu er et flertal bestående af 12 mandater bag Birgitte Neergaard-Kofod. SF beholder 1. viceborgmesterposten, fremgår det af en pressemeddelelse.  

Socialdemokratiet og Venstre har stadig ikke tilsluttet sig en konstitueringsaftale.

esl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/grov-illoyalitet-la-forsoegte-at-skabe-alternativt-flertal-i-egedal

GDPR