AKTUELT:FV26Finanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Ups: Esbjerg havde selv fældet tre af fire træer

Kommunen politianmeldte ulovlig fældning af fire egetræer, men har nu ændret anmeldelsen til ét træ. 
11. MAR 2026 9.32

ESBJERG: Syd- og Sønderjyllands Politi meddelte mandag, at man er gået i gang med at efterforske ulovlig fældning af fire egetræer på kommunal grund i Esbjerg – ét cirka 20 år gammelt og tre, som var over 40 år gamle.

Men nu har kommunen opdaget, at den selv har fældet de tre træer langs en cykelsti i forbindelse med drift og vedligeholdelse af området. Fældningen var ikke blevet registreret, og derfor troede man, det var ulovlig fældning. Derfor er politianmeldelsen af de tre træer nu trukket tilbage.

Kommunen vil nu gennemgå og skærpe de interne procedurer, så fældninger fremover registreres ensartet og korrekt, siger chef for Park & Mobilitet, Jesper Gammeljord Brødsgaard.

- Vi beklager, at denne registrering ikke var i orden, men det ændrer ikke på, at vi tager ulovlig fældning på kommunale arealer meget alvorligt. Træer er en vigtig del af vores natur og bymiljø, og derfor vil vi stadig reagere med politianmeldelse, hvis træer fældes uden tilladelse, siger han.

Den del af politianmeldelsen, der vedrører et fældet egetræ ved Jupitervænget, fastholdes og efterforskes fortsat af politiet.

ak

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ups-esbjerg-havde-selv-faeldet-tre-af-fire-traeer

GDPR