- Jeg har ikke kendskab til ét projekt, vi har været indblandet i, hvor det er blevet efterspurgt. Det har slet ikke været et tema de senere år.
Sådan lyder det fra Kresten Andreasen, adm. direktør i 5E Byg, til Licitationen, da mediet ringer til ham for at høre, om byggekoncernen har været med til at opføre sikringsrum i de mange nye byområder, der skyder op i de store byer.
Behovet for sikrings- og beskyttelsesrum er ellers blevet mere presserende, i takt med at den geopolitiske situation har ændret sig de senere år, og danskerne er blevet opfordret af regeringen til at forberede sig på krisesituationer – heriblandt at der skulle komme militære angreb på Danmark.
En rundringning til flere af landets største entreprenører bekræfter billedet: Sikringsrum indgår ikke i dialogen om nye projekter.
- Indtil videre er det ganske enkelt ikke noget, der er blevet efterspurgt, siger Tobias Berner Hansen, områdedirektør i NCC.
Entreprenørerne står ikke alene. Heller ikke de pensionskasser, der er bygherrer på store dele af de nye byområder i København og Aarhus, er blevet mødt med krav.
ATP svarer klart "nej" til, at kommuner har påbudt etablering af sikringsrum i nye projekter. Samme melding lyder fra PFA, Pensam og PensionDanmark.
Spørgsmålet er, hvorfor det er endt sådan.
Rasmus Dahlberg, der er lektor på Roskilde Universitet og forsker i samfundssikkerhed, mener, at fraværet af sikringsrum i nybyggerier er et udtryk for, at der i årtier har været meget stort fokus på fredsdividenden (besparelse på udgifter til militæret pga. fredeligere forhold, red.) i Danmark.
En stedbarnstilværelse
Med hans ord er der sovet "tornerosesøvn" fra Den Kolde Krigs afslutning og frem til Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Det har betydet, at beskyttelses- og sikringsrum har haft en "stedbarnstilværelse", hvor ingen rigtigt har bekymret sig om dem, siger han.
- Man har simpelthen vurderet, at der ikke var en trussel mod Danmark – og at der ikke ville komme en i overskuelig fremtid.
Ifølge Dahlberg gled sikringsrummene ud i glemslen, da ansvaret for mere end 20 år siden blev flyttet fra staten til kommunerne, ledsaget af vage lovkrav.
- Det har betydet, at beskyttelsesrum har skullet konkurrere med eksempelvis velfærdsområdet om at få politisk opmærksomhed. Den kamp har beredskabet tabt, for investeringer i beredskab giver usynlige afkast. Det er som at have en brandforsikring på huset – man håber aldrig, at man får brug for den, forklarer forskeren.
Ifølge Tim Simonsen, indsatsleder i Hovedstadens Beredskab, hænger manglen på sikringsrum i nyere byområder sammen med vag lovgivning og en praksis, der går tilbage til begyndelsen af 1990'erne.
Her blev det nemlig muligt at dispensere fra kravet om at etablere sikringsrum i nyt byggeri.
Og i de store nye byudviklingsområder er resultatet i dag, at der er ganske få beskyttelsesrum til mange beboere, forklarer han.
Kan man ikke bare benytte kældre og parkeringskældre til beskyttelse?
- Jo, det kan de sikkert godt, men man har ikke forholdt sig til, om de kan bruges. Det kommer an på forudsætningerne. Der skal eksempelvis være flere flugtveje, og der må ikke løbe større vandledninger igennem. Så det kan være nødvendigt at lave nogle ombygninger eller ændringer på ejendommen, før den kan anvendes som sikringsrum, siger Tim Simonsen.
Som Licitationen tidligere har beskrevet, står flere entreprenører klar til at påtage sig opgaverne, hvis det fra politisk hold besluttes, at beskyttelsesrummene rundtomkring i landet enten skal moderniseres, eller der ligefrem skal bygges nye af slagsen.
En indsats, der let kan løbe op i milliarder af kroner.
Samtidig har pensionskassen Pensam meldt ud, at den er interesseret i at finansiere en ny sikkerhedsmæssig infrastruktur i Danmark gennem OPP-projekter.
Imens halter det med undersøgelsen og kortlægningen af den reelle tilstand og dermed brugbarheden af landets betondækningsgrave, hvoraf mange har stået uberørt siden 1950'erne.
Kommunerne har fået en frist til den 15. marts, men opgaven er så omfattende, at den i praksis er vanskelig at nå inden tidsfristen.
Dermed kan spørgsmålet om nye investeringer i sikringsrum endnu en gang blive skubbet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
