AKTUELT:FV26Finanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Politiet dropper sag om injurier mod Hørsholms borgmester

Borgmester Morten Sletved (K) politianmeldte sidste år en tidligere partifælle for injurier i forbindelse med spørgetiden på et kommunalbestyrelsesmøde. Borgmesteren mente sig her beskyldt for nepotisme og korruption.
11. MAR 2026 13.47

HØRSHOLM: Politiet har besluttet ikke at rejse en sag, efter at Hørsholms borgmester Morten Sletved (K) i september sidste år politianmeldte en tidligere partifælle for injurier. Det skriver Sjællandske Nyheder.

Som DK Nyt tidligere har beskrevet, politianmeldte Morten Sletved sin tidligere partifælle Claus Tjørring efter en hændelse under den åbne spørgetid til et kommunalbestyrelsesmøde i august.

Her kritiserede Claus Tjørring borgmesteren for embedsmisbrug, nepotisme og korruption, skrev Hørsholm Kommune i en pressemeddelelse, hvor politianmeldelsen blev offentliggjort.

Men nu har Nordsjællands Politi og Rigspolitiet begge behandlet politianmeldelsen, og meldingen til de to stridende parter er, at politiet har besluttet at droppe sagen og ikke foretage sig yderligere.

Politiet giver ingen videre begrundelse for, hvorfor de lader sagen ligge. Det er dog med informationen til Morten Slotved, at han kan anlægge injuriesagen som et civilt søgsmål mod Claus Tjørring, skriver lokalmediet.

Sjællandske Nyheder har tidligere skrevet, at Claus Tjørrings kritik af borgmesteren under den åbne spørgetid handlede om en sag om manglende landzonetilladelse til et ulovligt testcenter hos radarvirksomheden Weibel Scientifics, der er nabo til Claus Tjørring, samt et afslag fra kommunen til Claus Tjørring om at bygge på sin egen grund.

lal

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/politiet-dropper-sag-om-injurier-mod-hoersholms-borgmester

GDPR