AKTUELT:FV26Finanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

København flytter borgere fra omdiskuteret bosted

Beslutningen er truffet på et møde mellem Københavns socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) og Gladsaxes borgmester Serdal Benli (SF).
11. MAR 2026 9.59

KØBENHAVN / GLADSAXE: Københavns socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) tager nu konsekvensen af sidste uges kritik af kommunens bosted Granvej og flytter beboerne. 

Det skriver Gladsaxe Kommune i en pressemeddelelse.

Beslutningen er truffet under et møde mellem socialborgmesteren og Gladsaxes borgmester Serdal Benli (SF).

Selvom bostedet er ejet af Københavns Kommune, ligger det i Gladsaxe.

Sidste uge skrev TV 2, at flere af beboerne på bostedet har en dom for alvorlig kriminalitet – angiveligt uden at de to kommuner har været opmærksomme på det.

Naboer til bostedet har ifølge TV 2 kæmpet i flere måneder for at få klar besked om, hvem der bor på bostedet, og hvilke domme de har. Det skyldes den utryghed, som naboerne oplever, at bostedet, der er for psykisk udfordrede og misbrugere, skaber i nærmiljøet.

- Med den nye viden vi har fået om beboerne, har det været vigtigt for mig, at vi hurtigst muligt fandt frem til nogle helt konkrete løsninger, så vi får skabt tryghed nu og her, siger Serdal Benli i pressemeddelelsen.

To borgere er allerede flyttet, og de øvrige mindst seks borgere vil blive flyttet, så snart der er fundet et andet passende bosted til dem. Det vil dog kræve Familieretshusets godkendelse. 

- Det er en alvorlig situation, vi står i, og vi skal derfor gøre alt, hvad vi kan for at genoprette tilliden mellem borgerne i Gladsaxe Kommune og Socialforvaltningen i Københavns Kommune, siger Karina Vestergård Madsen.

lal

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/koebenhavn-flytter-borgere-fra-omdiskuteret-bosted

GDPR