Vejle, Odense og Ishøj er blandt kommuner, der hjælper med hemmelig adresse og somme tider ny identitet til kvinder, der forfølges af deres egen familie
Adskillige gange om året må danske kommuner hjælpe unge kvinder, der frygter for deres liv og førlighed, med simpelthen at gå under jorden, skriver Berlingske i forlængelse af sagen om æresdrabet i Pakistan på den danskfødte Tahira Tabassum.
Det gælder i kommuner som Vejle, Odense og Ishøj. I sidstnævnte kommune har man inden for de seneste to år i fire tilfælde hjulpet kvinder med at finde en hemmelig bopæl. Alle sager drejede sig om kvinder, der havde været udsat for personlig isolation samt trusler om vold, drab og om at miste deres børn.
I Odense er man i enkelte sager gået så vidt som til at hjælpe kvinder med at få et helt andet navn for at sikre dem mod voldelige overgreb.
Siden august 2006 har de enkelte politikredse haft pligt til at indberette sager, der relaterer sig til familiers æresbegreber. I de 20 måneder, der er gået frem til udgangen af marts i år, har man i Rigspolitiets Nationale Efterforsknings Center (NEC) modtaget 222 af den slags rapporter svarende til ca. 130 om året.
- Det kan typisk dreje sig om et ungt par, der er blevet kærester imod deres forældres vilje, og som af samme årsag har forladt deres hjemegn. Så retter parret henvendelse til politiet et sted i landet, og når vi så ser nærmere på sagen, viser det sig, at de er eftersøgt af deres familier som forsvundne. Så ved vi, at vi skal agere, siger chefen for NEC, kriminalinspektør Kim Kliver.
- Men det er jo ikke særligt farbart for kvinden, hvis man blot forsyner hende med ny identitet, så det bliver et nyt fængsel. Hun har brug for sit sociale netværk, så fokus bør rettes mod konfliktmægling, så der kan bevares i hvert fald en vis form for kontakt, siger han.
Det gælder i kommuner som Vejle, Odense og Ishøj. I sidstnævnte kommune har man inden for de seneste to år i fire tilfælde hjulpet kvinder med at finde en hemmelig bopæl. Alle sager drejede sig om kvinder, der havde været udsat for personlig isolation samt trusler om vold, drab og om at miste deres børn.
I Odense er man i enkelte sager gået så vidt som til at hjælpe kvinder med at få et helt andet navn for at sikre dem mod voldelige overgreb.
Siden august 2006 har de enkelte politikredse haft pligt til at indberette sager, der relaterer sig til familiers æresbegreber. I de 20 måneder, der er gået frem til udgangen af marts i år, har man i Rigspolitiets Nationale Efterforsknings Center (NEC) modtaget 222 af den slags rapporter svarende til ca. 130 om året.
- Det kan typisk dreje sig om et ungt par, der er blevet kærester imod deres forældres vilje, og som af samme årsag har forladt deres hjemegn. Så retter parret henvendelse til politiet et sted i landet, og når vi så ser nærmere på sagen, viser det sig, at de er eftersøgt af deres familier som forsvundne. Så ved vi, at vi skal agere, siger chefen for NEC, kriminalinspektør Kim Kliver.
- Men det er jo ikke særligt farbart for kvinden, hvis man blot forsyner hende med ny identitet, så det bliver et nyt fængsel. Hun har brug for sit sociale netværk, så fokus bør rettes mod konfliktmægling, så der kan bevares i hvert fald en vis form for kontakt, siger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
