FREDERICIA: Efter en indledende undersøgelse lukker Ankestyrelsen nu en sag om kommunal støtte til fodboldklubben FC Fredericia. Det oplyser Fredericia Kommune.
I november vurderede to professorer over for Jyllands-Posten, at det er ulovlig støtte til klubben, at den ikke betaler leje for at spille sine kampe på det kommunalt ejede stadion Monjasa Park.
Artiklen fik Ankestyrelsen til at bede kommunen om en redegørelse for at vurdere, om der var baggrund for en tilsynssag. Den redegørelse kom retur i marts, og den er nu resulteret i, at Ankestyrelsen vurderer, at der ikke er anledning til at gå videre med sagen.
Ankestyrelsen lægger vægt på, at kommuner efter eliteidrætsloven kan yde støtte til eliteidrætsklubber, der driver erhvervsvirksomhed, så længe klubbens aktiviteter ikke er med fortjeneste for øje. Ankestyrelsen fremhæver, at FC Fredericia siden 2004 har haft bestemmelser i vedtægterne, der begrænser udlodning og udbetaling af udbytte.
Borgmester Peder Tind (V) er glad for, at der ikke er kritik på vej.
- Vi har hele tiden lagt vægt på, at kommunens støtte til FC Fredericia skal ske inden for lovens rammer, og Ankestyrelsens vurdering giver en klar afslutning på sagen. FC Fredericia betyder meget for Fredericia, men det er selvfølgelig afgørende, at kommunens støtte og engagement holder sig indenfor lovens rammer, siger han.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












