Gang på gang har Lokaltog kørt fra perronen trods rødt lys og har skabt risiko for sammenstød med et modkørende tog. Advarselslamperne har blinket længe, og nu viser det sig, at Trafikstyrelsen så sent som to dage før den store togulykke på Gribskovbanen rykkede for en analyse af sikkerheden. Analysen bad den om første gang for snart et år siden.
Det fremgår af et svar fra Trafikstyrelsen til Frederiksborg Amts Avis.
"Trafikstyrelsen afventer aktuelt den endelige analyse, som vi senest drøftede med Lokaltog den 21. april på et møde om sikkerhed på banen," skriver Trafikstyrelsen til Frederiksborg Amts Avis.
Det blev anbefalet at lave analysen efter en farlig episode i 2024 på Odsherredsbanen, hvor et tog var på vej ud i et spor med et modkørende tog.
Havarikommissionen anbefalede i den forbindelse, at Trafikstyrelsen skulle sikre sig, at Lokaltog havde styr på sikkerheden.
Lokaltog har tidligere oplyst til Frederiksborg Amts Avis, at de har sendt en redegørelse til Trafikstyrelsen i august 2025 og hele tiden har været af den opfattelse, at "det eksisterende sikkerheds niveau er acceptabelt".
Men Trafikstyrelsen vil altså have et endnu grundigere svar i form af en egentlig analyse, og knap et år efter at dialogen blev indledt, har styrelsen endnu ikke fået et tilfredsstillende svar. Frederiksborg Amts Avis har forsøgt at få en kommentar fra Lokaltog.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












