Anmeldelse:
Konfliktmægling

Vibeke Vindeløv: ”Konfliktmægling. En Refleksiv Model”;
Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København, 2008.
2. kraftigt reviderede udgave.
425 s., hft., omfattende litt.liste og stikordsregister, noter,
Kr. 550,00 inkl. moms, bogklubpris kr. 440,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-574-1603-9.


"Konfliktmægling - en refleksiv model" er en lærebog, som behandler konfliktforståelse og konfliktmægling i sammenhæng. Bogen anbefaler en praktisk fremgangsmåde, der bygger på begreberne sandhed, retfærdighed og magt. Dette fundament giver et billede af den kobling mellem værdier, form og indhold, som er nødvendig, når mægling skal udvikle sig til en seriøs profession, der stiller krav til både uddannelse og udøvelse. Dette er 2. udgave. I forhold til første udgave af bogen stiller forfatteren i denne udgave skarpere krav til mæglerens refleksion. Bogen er derudover opdateret med hensyn til retsmægling mv.

Konflikt betyder egentlig "støde sammen". Det anvendes om uoverensstemmelser, der forventes løst gennem forhandling.

Bogen anvender ganske meget plads på begrebsafklaring på centrale områder, som kan medvirke til at skabe den base, der er nødvendig, for at mægling kan udvikle sig til en seriøs profession, der stiller krav til både uddannelse og udøvelse. Samtidig kan helt almindelige læsere få god indsigt i disse begreber.

Forfatteren, professor, dr.jur. Vibeke Vindeløv, Retsvidenskabeligt Institut B, Københavns Universitet er initiativtager til – og uddannelsesleder og underviser på Master i Konfliktmægling samt
fagleder på kursusfaget Konfliktmægling og fagansvarlig for kursusfagene Negotiation and Conflict Resolution in Theory and Practice, samt Konflikthåndtering. Derudover har hun praktisk erfaring fra mægling og konfliktløsning i ind- og udland.


Vibeke Vindeløv har i mange år arbejdet med mægling og konfliktløsning som forsker og underviser på det juridiske fakultet, Københavns Universitet, som praktiker, som frivillig i forskellige NGO’er og i flere internationale sammenhænge. Det er – efter forfatterens mening – indlysende, at mægling og konfliktløsning er uadskillelig. Lige så indlysende er det, at teori og praksis er uløseligt forbundet ved behandlingen af disse emner.

Formål og målgruppe
Formålet med bogen er at give en samlet fremstilling af ovennævnte emner og hermed medvirke til at styrke grundlaget for en professionel mæglingsaktivitet.

Her kan man tilføje, at alle vil kunne lære om behandling af konflikter uden egentlig at have det som erhverv. Bogen henvender sig til alle, der er interesserede i at lære noget om konfliktmægling. Det er meget velovervejet, at begrebet ”en refleksiv model” anvendes. Desuden gøres opmærksom på, at selv om bogens opbygning i høj grad følger den fremgangsmåde, der i snart en årrække er anvendt i undervisningen i kursusfaget Konfliktmægling / Mediation på Det juridiske Fakultet på Københavns Universitet, henvender bogen sig ikke fortrinsvis til jurastuderende, men er skrevet som en generel og grundig indføring i konfliktmægling.

”Konfliktmægling. En refleksiv model” er skrevet som en lærebog og er ikke en tung videnskabelig fremstilling. Forfatterens mål er at bogen skal være tilgængelig for så mange som mulig. Den skal ej heller fremtræde som en snæver objektiv fremstilling af mægling og konfliktløsning. Det er efter Vibeke Vindeløvs mening ikke emner, hvor man kan forholde sig såkaldt neutral. Værdier og begreber som retfærdighed, sandhed, magt, neutralitet osv. vil til stadighed blive bragt i spil, ikke bare for de involverede parter, men også for mægleren.

Bogens opbygning
Del 1 sætter de i bogen præsenterede tanker om konfliktmægling ind i en international sammenhæng og begrunder betegnelsen ”en refleksiv model”. Desuden gennemgås den historiske udvikling på området.

Del III gennemgår grundigt et samlet mæglingsforløb trin for trin. Denne del er indrammet af Del II og IV. Der behandler emner af generel karakter som konfliktforståelse, magt og retfærdighed i den rækkefølge, det ud fra pædagogiske hensyn synes mest hensigtsmæssigt. I
Del V beskriver anvendelsen af mægling inden for konkrete sagsområder: internationale konflikter, retsmægling i civilkonflikter, familiekonflikter i statsforvaltningen og mægling mellem gerningsmand og offer. Det hele gennemgås meget grundigt.

Konflikter er et livsvilkår
De fleste af os har dårlige erfaringer med konflikter. De fører til magtkampe, sorg og smerte og mange andre følelser. Langt de fleste af os ville nok ønske, at de ikke fandtes – hermed ikke sagt, at forskelligartede synspunkter og meninger ikke er en styrke for et samfunds udvikling. Men ender diskussionerne i konflikt, er det som regel et resultat af en forkert håndtering af uenighed.

Man kan ikke forestille sig et liv uden uenighed og deraf følgende konflikter. Det er måden, vi håndterer konflikterne på, der kan være destruktive eller konstruktive. Del III giver en virkelig god indføring i konfliktforståelse.

Til at håndtere opståede konflikter anbefaler Vibeke Vindeløv fremgangsmåden konfliktmægling med en refleksiv tilgang. Den er, siger forfatteren, karakteriseret ved at være eklektisk – dog ikke i en sådan forstand at alt er tilladt, blot det virker. Den er eklektisk, fordi det er muligt at lade sig inspirere af allerede kendt mæglingsmodeller og inkludere elementer heraf i sin praksis, idet det helt afgørende for acceptabel mægling er det værdigrundlag, der motiverer mægleren, og hvorpå der arbejdes under mæglingen.

Da anmelderen engang utidigt ville imponere med spændende ord og brugte netop ”eklektisk”, blev det hurtigt skudt ned af en tilhører, der sagde: ”Nå, ja det er at stjæle andre menneskers ideer på en pragmatisk måde”. I princippet er en eklektisk fremgangsmåde særdeles anbefalelsesværdig på mangfoldige områder. At - efter fornuftig overvejelse - vælge ud fra eksisterende teorier, synspunkter og fremgangsmåder og samarbejde dem til et fornuftigt hele fører som hovedregel til bedre resultater end mange af de åndelige skyttegravskrige, vi ser udspille sig. Det betyder så, som Vibeke Vindeløv kraftigt understreger, at man skal arbejde på et klart værdigrundlag. I bogen gennemgås kort 6 kendte modeller for konflikthåndtering, som man kan lade sig inspirere af og anvende i en refleksiv tilgang.

Hele indledningen og kapitel 2, som handler om mulige anvendelsesområder for konfliktmægling og værdigrundlaget er gode at få forstand af – ikke blot om konflikter og konfliktmægling men om menneskers omgang med hinanden generelt.

Nogle forudsætninger
I forbindelse med konfliktbehandling må man gøre sig klart, at parterne er eksperter på eget liv, acceptere at der er flere virkeligheder, at dialog er ønskelig i enhver konflikt og at der skal opnås gensidig tilfredsstillende løsninger.

Det er de forudsætninger for en løsning, som mægleren må arbejde med – og det er de forudsætninger parterne også må indse. Man må inddrage både følelser og forståelse.

Vejen til en mægling kræver meget ofte ændrede opfattelser hos parterne af både egen og den anden parts roller og virkelighed.

Konflikter er uoverensstemmelser mellem to eller flere parter, der fremkalder spændinger i den enkelte. Hvis den ene part føler denne spænding, eksisterer der en konflikt. Konflikten er fælles, selv om parterne ikke føler den lige intenst.

For at konflikten skal kunne løses, skal den kunne udtrykkes. Her har mægleren en vigtig rolle. Konfliktmægling defineres som: ”En frivillig og fortrolig konfliktløsningsmetode, hvor en eller flere upartiske tredjepersoner hjælper parterne med selv at finde og forhandle sig frem til en for dem tilfredsstillende løsning gennem en struktureret proces. Mægler rammesætter og leder mæglingen, men træffer ingen afgørelse i sagen.”

Sandhed, kontakt, empati og dialog
Som forfatteren skriver, spiller det en rolle i mægling og konfliktløsning at få klarlagt, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Imidlertid er sandhedsbegrebet betydelig mere nuanceret, end de fleste har opfattelsen af. Derfor er forståelsen for sandhed central. Det kan være svært for en del mennesker at acceptere, at der findes flere forskellige sandheder, som ikke nødvendigvis udelukker hinanden.

I et overbevisende kapitel om sandhed, kontakt, empati og dialog påviser Vibeke Vindeløv, hvordan arbejdet med - og forståelsen for disse begreber er afgørende for en vellykket mægling og konfliktløsning. Det gøres på en måde, som i modsætning til mange af de store filosofiske værker om begreberne er klar og forståelig.

Forhandling
En forhandling kan defineres som en proces mellem parter, der har forskellige mål, med den hensigt at skabe en aftale, som indeholder en forandring i de opstillede mål. Forhandling er ligesom dialog, en vigtig del af konfliktmægling. I kapitlet om forhandling ses fremgangsmåden derfor meget naturligt som en del af mæglingsprocessen. Men derudover kan man sige, at læserne får en ekstra bonus i dette kapitel ved at få en god indsigt i forhandlingsfremgangsmåder. Det kan læses og bruges uafhængigt af, om der er tale om en konflikt.

Mægling i fremmede kulturer
I et kort, men relevant afsnit behandles mægling mellem forskellige kulturer. Som nævnt ovenfor er konflikter uoverensstemmelser mellem to eller flere parter, der fremkalder spændinger i den enkelte. Mødet mellem forskellige kulturer har en indbygget spænding både objektivt og subjektivt set. Den desværre stadig aktuelle Muhammed-krise bliver anvendt som et gennemgående eksempel, hvor en kulturs forsøg på at løse den har lige den modsatte virkning, nemlig konflikttilspidsende.

Det er vigtigt, at være særdeles opmærksom på kulturelle faktorer. Det har betydning for såvel mægler i den enkelte situation som parterne selv – og man kan kun håbe at denne kulturopmærksomhed vil bliver mere udbredt, så nogle konflikter kan undgås. Der peges på, at nogle kulturer er meget konsensusorienterede og en del kulturer er kollektivistisk orienterede, hvor mange flere end lige konfliktens parter har stor og udtalt interesse i, hvordan mæglingen udvikler sig.

De fremlagte overvejelser har stor betydning ikke blot i forholdet til andre lande, men i høj grad også internt her i landet.


I forbindelse med konfliktmægling er begrebet magt og især mulighederne for at skabe magtbalance et vigtigt aspekt. Det vigtigste magtbalancerende middel er mæglingsprocessen, blandt flere, er ifølge bogen, at parterne får afdækket deres interesser og behov og derved får flyttet fokus fra traditionelle magtelementer som penge, status, uddannelse osv. til elementer af mere personlig karakter. Ved parternes fleksibilitet og indlevelsesevne i den andens behov og interesser kan magtforholdet ændres fra en tingsliggørelse af hinanden til noget personligt og subjektivt. Mægleren kan yderligere sætte fokus på den svage parts ressourcer og derved gøre styrkeforholdet mere lige mellem parterne.

Magtbegrebet diskuteres set fra flere forskellige perspektiver og det siges klart, at det er en illusion at forestille sig, at der overhovedet findes magtfrie relationer. Det er derfor nødvendigt at beskæftige sig med hvilken magtudøvelse, der kan finde sted i mægling, og hvordan misbrug kan undgås.

(Se link i bunden af artikel)

Tværfaglig viden
Det er interessant og værdifuldt, at bogen i så høj grad er tværfaglig og trækker på viden fra en række fagområder uden for det juridiske. Der er som nævnt afsnit om kulturforståelse, Også etik, filosofi og kreativitet og flere andre fagområder er en naturlig del af fremstillingen.

”Konfliktmægling. En Refleksiv Model” er helt klart en fremragende lærebog for kommende konfliktmæglere. Forfatteren siger meget sympatisk, at den ikke er ment som en dogmatisk fremstilling af den eneste rigtige mæglingsform. Efterhånden som mæglere opnår erfaring, vil de udvikle deres egne varianter. Men denne bog giver så den bedst mulige basis for denne videreudvikling.

Den er imidlertid også relevant læsning for alle, der ønsker at sætte sig ind i konflikters natur og hvordan man kan undgå dem/løse dem. Man kunne ønske sig, at forfatteren bruger sin store viden og sit værdigrundlag til at skrive en bog – med et mindre antal sider – til ”almindelige mennesker”. Gerne som i denne bog med gode eksempler. I et kort afsnit kommer Vibeke Vindeløv ind på lederen som mægler og drøfter fordele og ulemper. Hun siger: ”I lighed med mange arbejdspladsers udvikling af en seniorpolitik, en rygepolitik og en stresspolitik, er tiden formentlig kommet til at træffe beslutning om udvikling af en konfliktpolitik, hvor lederens rolle bliver central ved at støtte op om initiativet”. Set fra anmelderens synspunkt vil en sådan klart formuleret konfliktpolitik i høj grad hænge sammen med den værdipolitik og de etiske regler, som mange virksomheder/institutioner har formuleret. Så, ja, tak!