Det vækker frustration hos SF og i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), at de politiske forhandlinger om en ny karakterskala ikke nåede i mål inden valgudskrivelsen, og at arbejdet med at erstatte den udskældte syvtrinsskala derfor er udskudt på ubestemt tid. Det skriver Politiken.
- Det er enormt ærgerligt, at det endnu en gang skal gå i vasken, siger uddannelsesordfører Sofie Lippert (SF), mens formand for GL Anders Frikke påpeger, at hele aftalen om en ny og mere praktisk ungdomsuddannelse, epx’en, heller ikke er stemt igennem endnu.
Allerede i 2020 bebudede den daværende S-regering et opgør med den nuværende karakterskala, men et egentligt udspil blev først præsenteret af SVM-regeringen i november 2025. Den nuværende skala har været i brug siden 2006 og er bl.a. kritiseret for, at karakteren -3 er unødigt barsk, og at der er for store spring midt på skalaen.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












