

Radikale Venstre på Christiansborg foreslår en ny beskæftigelsesmodel, hvor kommunerne bliver belønnet økonomisk for, hvor mange de får i arbejde, i stedet for hvor mange de aktiverer. Forslaget kommer oprindeligt fra de største byer i Danmark, og de er glade for, Christiansborg har lyttet.
-Vi har brug for en ny arbejdsmarkedsmodel, der er til gavn for de ledige og ikke til gavn for bureaukratiet. Vi er klar til at tage et større økonomisk ansvar i kommunerne, men der skal også følge større frihed med til at gøre den indsats, man synes er bedst i den enkelte kommune. De to ting hører uadskilleligt sammen, siger Anna Mee Allerslev (R), Beskæftigelses- og Integrationsborgmester i Københavns Kommune.
Hun lancerede tidligere på året et omfattende forslag til en ny beskæftigelsespolitik sammen med rådmænd og udvalgsformænd for de øvrige af landets seks største byer: Aarhus, Odense, Ålborg, Randers og Esbjerg. De seks byer repræsenterer til sammen ca. en tredjedel af landets ledige.
Rådmand Peter Rahbæk Juel (S) fra Odenses Social- og Arbejdsmarkedsforvaltning bakker op, og han foreslår at udvide modellen:
- Vi er meget positive over for forslaget, som ligger i tråd med vores egne tanker. Det ville være en god ide også at få dagpengemodtagerne med i samme ombæring. Hvorfor begrænse det til kontanthjælpsmodtagere?
Han tilføjer, at Odense som frikommune vil udfordre reglerne i tråd med 6-byernes udspil. Henrik Vallø (K), udvalgsformand for Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget i Esbjerg tilføjer, at den megen bureaukrati bør afskaffes.
- Vi har i høj grad behov for ændringer på arbejdsmarkedsområdet - systemet er blevet for stift og for regelstyret. Bureaukratiet er her nærmest løbet løbsk.
tsp
Foto: http://www.flickr.com/photos/supersonicphotos/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.