Historisk retssag mellem København og staten

Af Kim Rosenkilde Nielsen
[email protected]

Arbejdsmarkedsstyrelsens krav om at København skal betale 65 mio. kr. refusion tilbage, drejer sig om aktivering af arbejdsmarkedsparate ledige, der foregik i det stærkt omdiskuterede jobcenter i Farvergade og enkelte andre tilbud bygget op om samme model.

Arbejdsmarkedsstyrelsen mener ikke, at København har levet op til lovens krav om, at 25 timers ugentligt aktivering, der er en forudsætning for at få udbetalt den høje refusionssats, som frem til 2011 lå på 65 pct. Derfor mener styrelsen, at kommunen kun har været berettiget til den lave refusion på 35 pct. og har nu modregnet differencen på 65 mio. kr. i den seneste forskudsudbetaling af statsrefusion til København.

København byggede aktiveringen i de pågældende tilbud op om jobsøgning hjemmefra, hvor de aktiverede mødte op en gang om ugen på aktiveringscenteret for at få vejledning, og for at kommunen kunne dokumentere, at de rent faktisk også gjorde som de skulle.

Københavns revisor, Deloitte, har selv taget forbehold for, om den pågældende aktiveringsform levede op til lovens krav.
Arbejdsmarkedsstyrelsen mener, at der i loven ikke blot gælder et krav om 25 timers aktivering, et 'aktivitetskrav', men også et 'fremmødekrav'. Altså at de ledige skal møde fysisk frem i aktiveringstilbuddet og befinde sig der i de pågældende timer.

Fremmøde eller ej
Fremmødekravet er imidlertid ikke nævnt eksplicit i lovgivningen. Men Arbejdsmarkedsstyrelsen fastholder, at det alligevel gør sig gældende. Styrelsen gør det, man i juridisk terminologi kalder at slutte modsætningsvis.

Man kan ifølge styrelsen slutte sig til, at fremmødekravet er hovedreglen, fordi man i lovgivningen har nævnt de konkrete undtagelser til, hvornår man ikke behøver at møde frem. Hovedreglen fremgår altså indirekte ud fra lovens undtagelser.

Desuden henviser Arbejdsmarkedsstyrelsen til en skrivelse fra 25. maj 2009, hvor styrelsen slår fast, at et projekt med hjemmeaktivering i Slagelse Kommune ikke kunne føre til udbetalingen af den høje refusion.

Københavns Kommunes advokater i Horten og Accura accepterer ikke styrelsens argumentation. De mener ikke, at fremmødekravet har hjemmel i lovgivningen.

Det skal understreges, at den juridiske tvist forholder sig til historisk lovgivning, da lov om aktiv beskæftigelsesindsats blev ændret fra januar 2011.

Tvivl om al aktivering
Udover de 65 mio. kr. varslede Arbejdsmarkedsstyrelsen december sidste år en modregning på yderligt 325 mio. kr. Da styrelsen traf sin afgørelse om Københavns aktivering i forlængelse af den store medieomtale af forholdene i Farvergade, lød det samlede krav om tilbagebetaling således på 390 mio. kr.

De øvrige 325 mio. kr. ville være en modregning i al refusion på 65 pct, som København havde fået udbetalt i 2008 og 2009 til alle kommunens øvrige aktiveringstilbud.

Styrelsens logik var, at da der nu var sået tvivl om en del af kommunens aktivering i Farvergade, så var hele kommunens aktiveringsindsats draget i tvivl.

Styrelsen lagde derfor op til at modregne hele differencen mellem den høje og lave refusion, som København havde fået udbetalt i de pågældende år. Beløbet ville dog blive nedjusteret i det omfang, København kunne dokumentere, at der ikke har været problemer med 25-timers-kravet i kommunens øvrige tilbud (altså udover Farvergade og de enkelte lignende tilbud).

Københavns revisor, Deloitte, har imidlertid ikke haft nogen anmærkninger til disse øvrige tilbud, som udgjorde 83 pct. af kommunens aktivering i perioden.
Og det endte da også med, at Arbejdsmarkedsstyrelsen først ændrede sit krav om, at København skulle gennemgå alle aktiveringssager fra de to år til, at kommunen kunne nøjes med at lave en ny stikprøve blandt sagerne.

I sidste instans droppede styrelsen også kravet om en ny stikprøve, fordi kommunens revisor, Deloitte, af flere omgange bekræftede, at de stod inden for denne del af kommunens aktivieringsindsats. Derfor blev kun 65 mio. kr. ud af det oprindelige modregningskrav på 390 mio. kr. trukket fra statens forskudsudbetaling af refusion til København 1. juli.

Artiklen er baseret på diverse skrivelser mellem Københavns Kommune, Arbejdsmarkedsstyrelsens og parternes advokater.