Under halvdelen af unge under 25 år regner med at stemme til KV25

Interessen, kendskabet og deltagelse i lokalpolitik stiger med alderen, viser en ny befolkningsundersøgelse, som Voxmeter har lavet for Momentum. 

For mens 86 pct. af de ældre vælgere 65+ regner med at stemme til KV25, er det under halvdelen (49 pct.), af de unge under 25 år, som regner med at stemme til KV25. 

Samtidig er det kun 55 pct. af de unge 17-24 årige som vil betegne kommunalpolitik som vigtigt eller meget vigtigt. For borgerne 65+ er det 88 pct., mens det i gennemsnittet er 75 pct. af borgerne, som mener kommunalpolitik er vigtigt.

Og det er ret naturligt, at interessen for lokalpolitik stiger med alderen, påpeger valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen. 

- Jo mere etableret man er, jo flere kontaktflader har man med kommunen. Som husejer betaler du ejendomsskat til kommunen, og det er kommunen, der står for renovationen. Når du får børn, så kommer du i kontakt med de kommunale daginstitutioner og folkeskoler. Og når du bliver ældre, så får du ofte flere kontakter med sundheds- og ældrepleje. Så livssituationen betyder noget for, hvor stor indflydelse den kommunale sektor har på dig, og det påvirker motivationen for at stemme, siger han til Momentum.

Derudover påpeger Kasper Møller Hansen, at 68'er-generation har været særligt politisk aktive og interesseret. Derfor, i takt med at alderen stiger for 68'erne og valgdeltagelsen falder typisk, når vælgerne runder de 80 år, kan man snart stå foran en udfordring med at holde valgdeltagelsen oppe.

- Vi ser ind i, at den mest stemmende generation i danmarkshistorien er ved at blive gammel, samtidig med at vi ser, at de yngre generationer slet ikke stemmer i samme grad. Så ligegyldigt om vi vil det eller ej, så tilsiger den demografiske udvikling, at valgdeltagelsen falder, siger Kasper Møller Hansen.

Demografien er imod os

Den demografiske udvikling kan derfor blive en demokratisk udfordring, eftersom både indvandrere og deres efterkommere i Danmark samt udenlandske arbejdstagere er begge grupper, som vokser, men som ikke stemmer i så høj grad og derfor trækker valgdeltagelsen ned. 

- Det er så vigtigt, at vi får gjort alt, hvad vi overhovedet kan for at øge valgdeltagelsen, ikke bare de brede kampagner, men også ved at målrette indsatsen mod de grupper, som stemmer i meget lav grad – altså de unge, folk der bliver alene i alderdommen, udlændinge, folk der flytter kommune, og folk uden for arbejdsmarkedet. Det er sådan, vi måske kan holde skindet på næsen, selvom jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre, siger Kasper Møller Hansen, som frygter at kommunalvalget til november kan byde på den laveste valgdeltagelse i 50 år.

Han peger dog på, at kampagner, der skal øge valgdeltagelsen, virker. Det kan fx være mobiliseringseksperimenter ved de seneste valg, som har vist, at for eksempel sms-kampagner og digital post målrettet unge vælgere løftede valgdeltagelsen med helt op til to procentpoint for den gruppe, der fik en sms-påmindelse om valget.

Kasper Møller Hansen nævner også nudgingkampagner målrettet lavt-deltagende vælgergrupper, sms-beskeder, direkte information om hvor valgstedet ligger, arrangementer for udenlandske arbejdstagere, valgmøder på tyrkisk, arabisk, pakistansk og så videre.

Men uanset hvordan det går til efteråret, så er det vigtigt, at man allerede næste år fokuserer på, hvordan man kan sikre en høj valgdeltagelse frem til næste kommunalvalg i 2029. Indsatsen mellem valgene er nemlig også vigtig, hvor der er tilflyttere, unge der får stemmeret og indvandrer, der skal integreres i den danske valgtradition. 

- Der kommer hele tiden nye grupper til, og man kan ikke fikse problemet med lav deltagelse ved at gøre noget nyttigt en gang. Man skal blive ved igen og igen, og et af tiltagene kunne være at holde kommunalt skolevalg, ligesom man gør for Folketingsvalg. Det kunne være en måde at få nye grupper af unge vælgere engageret i højere grad, understreger Kasper Møller Hansen til Momentum.