Hvordan skal fremtidens kollektive transport se ud?
Det har ekspertudvalget for kollektiv mobilitet en række bud på i deres anbefalinger. Heriblandt kalder de på en mere bæredygtig transport i landdistrikterne med flere fleksible løsninger frem for bundne ruter.
En anbefaling, som formand for Landdistrikternes Fællesråd Steffen Damsgaard (V) byder velkommen.
- Jeg er glad for at se, at ekspertgruppens anbefalinger læner sig op ad vores anbefalinger til fremtidens mobilitet i landdistrikterne, som blev lanceret for et par måneder siden. Det bliver afgørende, at vi styrker transporthovednettet af bus og tog, og samtidig arbejder med mere fleksible løsninger såsom bus på bestilling og samkørsel, siger han og tilføjer:
- Vi ser tog og bus som rygraden i det kollektive system - både lokale og regionale baner og naturligvis busserne. Diskussionen handler om, hvor lang og hvor tyk ryggraden skal være.
Ekspertudvalget anbefalinger
- Der skal etableres et sammenhængende højfrekvent strategisk hovednet af bus og tog på tværs af byer og geografier med klare kvalitetsstandarder.
- Den kollektive transport i landdistrikterne skal gøres mere attraktiv og økonomisk bæredygtig gennem en omstilling af rutebundne transportløsninger til mere fleksibel behovsstyret kollektiv transport.
- Det kollektive transportsystem skal transformeres, så det opleves sammenhængende og let tilgængeligt for borgeren, også når der skal skiftes mellem flere transportløsninger.
- Det skal være lettere at forstå og finde prisen for en rejse med den kollektive transport, og den kollektive transports konkurrenceevne i forhold til bil skal styrkes.
- Mulighederne i innovation og systematisk indsamling af data skal udnyttes til at forny den kollektive transport.
- Rammevilkårene skal ændres, så mobilitetsvirksomhederne får incitament til at foretage prioriteringer, der kan skabe økonomisk råderum og mulighed for at foretage langsigtede investeringer.
Kilde: Transportministeriet
Stort fald i bussernes køretimer
Og der er god grund til at tænke i nye løsninger ude i landdistrikterne.
Siden 2010 er busafgangene i hele landet blevet beskåret næsten hvert år, og der er i dag 12 procent færre køreplantimer end i 2010, viser en opgørelse fra Dansk Industri.
Den største ændring ses i Vestjylland, hvor køreplantimerne er faldet med 27 procent. Samlet set har alle dele af Jylland samt Fyn og Bornholm oplevet en nedgang i køreplantimer. På Sjælland er der skåret i køreplantimerne i Vest- og Sydsjælland, samt i København og på Frederiksberg, mens enkelte hovedstadskommuner og nordsjællandske kommuner har set en stigning.
Derfor peger Steffen Damsgaard også på, at løsningerne skal findes i et samspil mellem faste ruter og fleksibel transport, og det er vigtigt, at de faste ruter bliver.
Tryghed og pålidelighed betyder meget
- Jeg er bekymret, hvis man tolker anbefalingerne som, at man bare kan fjerne de faste ruter og erstatte dem med fleksible ordninger, før de er ordentligt på plads. Tryghed og daglig pålidelighed betyder meget - og det skaber faste ruter, siger han og tilføjer:
- Hvis man indsnævrer det til kun at gælde busforbindelser mellem centerbyer på tværs af kommunegrænser, så kan man risikere at udelukke de mange, der bor uden for disse ruter.
Flere steder i landet afprøves nye løsninger såsom nærbusser. Dette er blandt andet tilfældet i Haslev i Faxe Kommune, hvor Movia i en periode har udskiftet faste ruter med nærbusser, som borgerne bestiller via en app.
Selvom størstedelen af forsøgsordningen går rigtig godt, har en kortere test med skolebusser skabt udfordringer, og denne del er derfor blevet droppet igen. Især bestillingen gennem appen har ikke været optimal i forhold til skolebusser.
Steffen Damsgaard mener derfor også, at hvis fleksible løsninger skal tage over i nogle områder, kræver det, at man samler det hele i ét system, hvor både digitale og ikke-digitale borgere kan finde vej.
- Men vi må ikke fjerne det eksisterende, før det nye virker, understreger han.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
