SLAGELSE: Mens mange kommunale beredskaber i dag er organiseret i fælles §60-selskaber på tværs af kommunegrænser, har Slagelse Kommune en anden model. Her er beredskabet fortsat en kommunal enhed med direkte reference til kommunaldirektøren.
Ifølge beredskabschef Michael Djervad betyder det, at beredskabet har en tæt og naturlig kobling til resten af den kommunale organisation.
- Vi sidder helt centralt i enhedsforvaltningen og har direkte adgang til de rette beslutningstagere, siger han.
Det betyder blandt andet, at beredskabet ikke kun arbejder med de klassiske lovpligtige beredskabsopgaver, men også i stigende grad hjælper kommunen med beredskabsplanlægning og krisestyring på tværs af centre og stabe.
- Hvis vi kan gøre en forskel for nogen i kommunen, så byder vi ind på at hjælpe dem. Det ligger mere naturligt for os, fordi vi har vores vanlige gang på rådhusene, siger han.
Michael Djervad understreger, at modellen ikke er bedre end de fælleskommunale beredskaber, men blot en anden måde at arbejde på.
Tværgående gruppe skal finde den røde tråd
I Slagelse har kommunen organiseret arbejdet med beredskabet i en tværgående beredskabsgruppe, hvor alle kommunens centre og stabe er repræsenteret med medarbejdere, der arbejder med beredskabsplaner til daglig.
Gruppen skal sikre, at der er sammenhæng mellem planerne på tværs af kommunen, og at de enkelte centre ikke planlægger isoleret fra hinanden.
- De skal finde den røde tråd på tværs i planer og kommunens organisation. Og de skal identificere, om der er noget, der ikke har det fornødne samspil mellem planer og procedurer, fortæller Michael Djervad.
Beredskabet sidder som koordinerende led i gruppen. Ifølge Michael Djervad er styrken, at hele kommunen er repræsenteret, når beredskabsplanerne skal udvikles og afstemmes.
Gruppen mødes som udgangspunkt fire gange om året og ellers efter behov. Arbejdet er forankret på både direktions- og chefniveau, så ressourcerne til gruppen er prioriteret.
Nye anbefalinger begynder i faggruppen
Et konkret eksempel på arbejdsformen er de seneste anbefalinger fra KL på beredskabsområdet. I Slagelse begynder behandlingen af anbefalingerne i den tværgående beredskabsgruppe.
Her vurderer medarbejderne, hvad anbefalingerne konkret betyder for kommunens planer, og hvilke ændringer der eventuelt er nødvendige. Mindre justeringer kan gruppen selv arbejde videre med, mens større ændringer eller løsninger med økonomiske konsekvenser sendes videre til ledelsesniveauet.
- Når det kommer op til ledelsesniveauet, får de et kvalificeret bud på, hvad de nye anbefalinger konkret betyder for Slagelse Kommune, siger Michael Djervad.
På den måde mener han, at kommunen får et bedre beslutningsgrundlag, fordi forslagene kommer fra de medarbejdere, der arbejder med planerne i praksis.
Beredskabsplanlægningen tager fart
Den store opgave i Slagelse i øjeblikket er beredskabsplanlægning. Den har altid været en kommunal opgave, men ifølge Michael Djervad er intensiteten på et helt andet niveau end tidligere.
Baggrunden er en ny virkelighed, hvor kommunerne i højere grad skal forberede sig på større kriser og forstyrrelser i den almindelige drift. Det gælder blandt andet forsyningssikkerhed.
- De fleste kommuner har levet i en rigtig god verden, hvor det har været forholdsvis stabilt i Danmark. Nu bliver forsyningsnettet mere ustabilt, og der er en trussel om, at nogen udefra gerne vil påvirke forsyningssikkerheden, siger Michael Djervad.
Derfor skal kommunerne planlægge på et nyt niveau for, hvordan de kan opretholde driften, hvis eksempelvis strøm, varme eller andre forsyninger svigter.
Hans råd til kommuner, der ikke er særlig langt i arbejde endnu, er at begynde med de største sårbarheder.
- Det vigtigste er at sætte sig ned og få kortlagt de sårbarheder, man har. Og så få taget hul på de største og vigtigste af dem, siger han.
Løsninger tager tid
En af de største udfordringer er ifølge beredskabschefen ressourcer. Det kræver både tid og medarbejderkræfter at gå fra at identificere en sårbarhed til at have en løsning på plads.
Han nævner nødstrøm som eksempel. Hvis kommunen beslutter, at udvalgte bygninger skal kunne drives videre under strømsvigt, kræver det både udbud, indkøb, installation og implementering af generatorer.
- Det kan godt tage et år eller halvandet at implementere løsningen, fra man har fundet og besluttet, hvad løsningen skal være, siger han.
Derfor handler arbejdet ikke om at løse alt på én gang, men om at prioritere og bevæge sig fremad trin for trin.
- Det vigtigste er egentlig bare, at man hele tiden arbejder. Nogle af løsningerne tager tid at implementere, men så begynder man bare at arbejde i nogle nye felter, siger Michael Djervad.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
