AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
Med et nyt netværk på tværs af kommuner vil landets ældre- og seniorråd styrke deres bidrag til det nære sundhedsvæsen og efterlyser en plads ved bordet.
Danske Ældreråd

Ældre- og seniorråd samler sig i netværk

Ældre- og seniorråd i hele landet organiserer sig i netværk, der skal sikre, at de bliver hørt i sundhedsrådene.   
5. MAJ 2026 13.24

Landets ældre- og seniorråd, der repræsenterer over 1,6 mio. ældre borgere, er i gang med at organisere sig i netværk omkring de 17 sundhedsråd.

Formålet er at samle den viden og de erfaringer, som allerede findes i forbindelse med rådenes arbejde, og bringe det aktivt ind i sundhedsrådenes arbejde med at udvikle det nære sundhedsvæsen.

Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra landets ældre- og seniorråd.

"Vi er folkevalgte og har en direkte demokratisk forankring i lokalsamfundene. Vi har god indsigt i lokale forhold, herunder hvilke udfordringer borgerne oplever, og hvilke løsninger der arbejdes med. Vi har også en direkte indgang til kommunerne og kan bidrage til at bygge bro mellem sundheds- og ældreområdet," fremgår det af den skriftlige udtalelse. 

Hvis sundhedsreformen skal lykkes, kræver det ifølge rådene, at beslutninger bygger på erfaringer tæt på borgerne. Derfor ønsker ældre- og seniorrådene også repræsentation i særligt ét af de kommende udvalg:

"Nu er det afgørende, at der også bliver plads til os ved bordet i patient- og pårørendeudvalgene," slås det fast. 

ap

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aeldre-og-seniorraad-samler-sig-i-netvaerk

GDPR