AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Psykiatrisk afdeling udstyret med plastikfløjter efter alarmnedbrud

Ifølge en intern e-mail, som TV2 Østjylland har set, er systemerne tidligst oppe at køre igen onsdag.
6. MAJ 2026 5.43

MIDTJYLLAND: Alarmsystemerne på de psykiatriske afdelinger på Aarhus Universitetshospital er gået ned efter en opdatering af overfaldstelefonerne mandag.

Ifølge TV2 Østjylland er medarbejderne i stedet blevet udstyret med plastikfløjter, som de skal puste i, hvis de skal slå alarm. Eksempelvis hvis en patient har et udfald mod personalet.

- Hører man fløjten, reagerer man naturligvis, står der i en intern e-mail, som TV2 Østjylland har set.

TV2 Østjylland har delt et billede af en af plastikfløjterne, som ligner den slags, man ser sportsdommere bruge.

Ledende overlæge Peter Møller Andersen siger til mediet, at han i sine 32 år aldrig har oplevet "noget så bizart". TV2 Østjylland skriver, at der også er blevet indsat en vagt, "der kan bistå i situationer, der kræver det".

Medarbejderne rådes også til at gå to og to sammen "til de samtaler, hvor det øger trygheden".

- Ud over de eksisterende standardforanstaltninger er der uddelt fløjter, som kan anvendes i nødsituationer, lyder det.

Ifølge den interne e-mail, som TV2 Østjylland har set, er systemerne tidligst oppe at køre igen onsdag. TV2 Østjylland skriver, at overfaldstelefonerne skal genstartes manuelt.

Der er 546 overfaldstelefoner på Aarhus Universitetshospitals psykiatriske afdelinger. Ikke alle overfaldstelefonerne er ramt af nedbruddet, men Region Midtjylland ved endnu ikke, hvor mange telefoner der konkret er ramt.

Region Midtjyllands it-afdeling er i gang med at analysere årsagen til nedbruddet sammen med producenten af systemet, lyder det.

/ritzau/

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/psykiatrisk-afdeling-udstyret-med-plastikfloejter-efter-alarmnedbrud

GDPR