Kommunerne sender stadig flere ledige i virksomhedspraktik. Men der er stor forskel på hvordan kommunerne udnytter ordningen, skriver Fagbladet 3F.
Helt i top ligger Morsø Kommune, der har 53 procent af sine ledige i virksomhedspraktik. Til sammenligning ligger Glostrup Kommune helt i bund med knap 14 procent. Det viser tal fra Jobindsats.dk.
Selvom Morsø Kommune har mange borgere i virksomhedspraktik, er formand for kommunens beskæftigelses- og erhvervsudvalg, Michael Dahlgaard (SF), ikke tilfreds med refusionsreglerne.
- Vi er tvunget til at jage visse ledige ud i tilbud, de ikke får noget ud af. Hvis vi ikke gør det, får vi færre penge i refusion, og det vil gå ud over børnene og de ældre, siger han til Fagbladet 3F.
Kommunerne tænker ikke i kvalitet men i økonomi. Konsekvensen er, at de ledige fastholdes frem for at komme i job. Det mener forbundssekretær i 3F, Per Christensen.
jos