HOVEDSTADEN: Bispebjerg Hospital slår snart dørene op til en psykiatribygning, der har været 15 år undervejs. Nybyggeriet samler mange af de psykiatriske afsnit, som tidligere har været spredt ud på Frederiksberg Hospital og Gentofte Hospital.
- Jeg har fulgt byggeriet tæt, siden vi for 15 år besluttede at bygge en ny psykiatri på Bispebjerg. De gamle bygninger var i den grad udtjente, og patienter, personale og pårørende fortjente bedre, siger regionrådsformand Lars Gaardhøj (S).
- Jeg har flere gange besøgt centret og talt de medarbejdere, som har arbejdet der siden, vi indviede første etape – og de fortæller, at de nye rammer med udearealer, fællesarealer og enestuer fungerer rigtigt godt.
Ifølge centerchef på Psykiatrisk Center København Line Duelund bliver det lettere at skabe samarbejde på tværs af psykiatri og somatik, nu hvor 12 afsnit bliver samlet på et sted. Det giver mere sammenhæng og kvalitet i behandlingen.
Derudover tager de nye omgivelser mere hensyn til både patienter og pårørendes behov. Stedet har mere plads og bedre mulighed for aktiviteter og privatliv.
Det nye psykiatriske center på Bispebjerg slår dørene op den 15. april.
Fakta om nybyggeriet
- I alt 22.500 kvm fordelt på tre bygninger
- 200 patientstuer med eget toilet og bad
- 12 døgnafsnit samt akutmodtagelse
- Hvert sengeafsnit har egen gårdhave, multirum, sanserum og besøgsrum
- Bygningen er tegnet af PLH Arkitekter i samarbejde med Friis og Moltke
- Bygherre er Center for Ejendomme, Region Hovedstaden
MBH
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












