MIDTJYLLAND: En af Aarhus Universitetshospitals (AUH, red.) mest specialiserede funktioner, mikrokirurgi, befinder sig i en kritisk og sårbar situation efter fyringen af en cheflæge i januar og en efterfølgende bølge af opsigelser fra en række erfarne speciallæger. Det skriver DR.
Kapaciteten i afdelingen er nu så presset, at patienter bliver sendt til andre hospitaler for at blive opereret. Andre bliver behandlet af svenske læger, der flyves ind som højtspecialiseret vikarhjælp i kortere perioder. Det viser en ny redegørelse, som Sundhedsstyrelsen har bedt ledelsen på Aarhus Universitetshospital lave, skriver mediet.
Afdelingen foretager nogle af landets sværeste operationer, hvor erfarne speciallæger udfører yderst avanceret mikrokirurgi – for eksempel for at genopbygge kropsdele efter kræftbehandling eller trafikulykker. For blot få måneder siden talte teamet på Aarhus Universitetshospital fem plastikkirurger, der kunne varetage det fulde spektrum af mikrokirurgi – i dag er kun to af dem tilbage, men en af dem er langtidssygemeldt.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.













