
HERNING: Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at give digital borgeradgang med Nem Id til byggesagsarkivet. Baggrunden for udvalgets beslutning er primært, at man politisk ønsker at give borgerne bedre muligheder for at indhente byggedata.
Det digitale arkiv har i en periode været tilgængelig på en borger-pc, der er placeret i Teknik- og Miljøs kundebetjening. Her har borgerne kunnet finde relevante byggedata og få det brændt over på en cd-rom. Digital borgeradgang fra egen computer er næste skridt i kommunens digitaliseringsplan for byggesagsområdet.
- Vi arbejder i øjeblikket på at få løst de sidste tekniske udfordringer, så borgerne kan hente de registrerede byggedata ned på deres egne pc´ere. Vi forventer at kunne gå i luften umiddelbart før sommerferien, siger afdelingsleder Hans Eghøj fra Byggesag.
400 hyldemeter arkiv på papir og microfilm
I forbindelse med kommunesammenlægningen afsatte Herning Kommune et beløb til at få alle byggedata scannet, så de kunne samles i et nyt digitalt byggearkiv. Visionen var at gøre det digitale arkiv tilgængeligt for borgeren fra deres hjemme pc og samtidig at give bedre muligheder for at søge bygningsdata.
- Før vi begyndte opbygningen af det digitale byggearkiv fyldte vores arkiv ca. 400 hyldemeter. Havde man placeret alle disse sider i forlængelse af hinanden, ville de have nået fra Skagen til Gedser. Derfor besluttede vi at oprette et digitalt arkiv. Scanningen af de mange hyldemeter dokumenter har ikke været uden problemer, men vi har nu været gennem en indkøringsperiode på cirka to år, hvor de fleste småfejl efterhånden er blevet rettet, fortæller Hans Eghøj.
Pligt til at opbevare bygningsdata
Herning Kommune, der arealmæssigt er den tredje største kommune i landet, har i dag ca. 70.000 registrerede bygninger fordelt på ca. 40.000 forskellige adresser.
Kommunen har pligt til at opbevare bygningsdata, så de er tilgængelige for borgerne. Byggedata anvendes på flere områder, bl.a. når der skal udvides, bygges til, i forbindelse med salg af ejendom, men også af kommunen selv, SKAT, forsyningsselskaber mm. i forskellige sammenhænge.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.