AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring

Flertal af topchefer i ny storregion kommer fra hovedstaden

Regionsmedlem kritiserer skævhed, men den kommende regionsdirektør i Region Østdanmark afviser, at sammensætningen bliver et problem.
7. MAJ 2026 12.23

ØSTDANMARK: Når Region Østdanmark officielt etableres til januar, bliver det med en klar overvægt af topchefer fra Region Hovedstaden. Otte af 12 direktører i de nye koncernenheder kommer nemlig herfra, mens fire kommer fra Region Sjælland. Blandt vicedirektørerne kommer ni fra Region Hovedstaden, mens fire samt en projektdirektør kommer fra Region Sjælland. Det skriver Sjællandske Nyheder

Det har bl.a. fået regionsrådsmedlem Githa Nelander (løsgænger) til at kritisere fordelingen på sin LinkedIn. 

"Det er ikke en detalje - det er retningen. Når flertallet hentes fra én side, følger der ofte også en bestemt kultur og tilgang med," skriver hun bl.a. og fortætter:

"Og det hjælper jo ikke meget, at hovedsædet placeres i Sorø, hvis beslutningskraften i praksis samler sig ét sted. Hvis Region Østdanmark skal lykkes, kræver det reel balance - ikke bare på papiret, men i beslutningerne. Ellers er det ikke en fusion. Så er det en overtagelse."

Den kommende regionsdirektør Jens Gordon Clausen afviser over for Sundhedsmonitor, at sammensætningen bliver et problem.

"Jeg vil gerne garantere, at alle direktører er fuldt ud opmærksomme på den store opgave, vi har - nemlig at understøtte politikere og hospitalerne i at skabet et bedre og mere lige, nært og sammenhængende sundhedsvæsen i hele vores geografi" skriver han i en skriftligt udtalelse til mediet.

ap

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/flertal-af-topchefer-i-ny-storregion-kommer-fra-hovedstaden

GDPR