KALUNDBORG: En fleksibel firedages arbejdsuge har været en succes i Kalundborg. Det viser en evaluering, som kommunens hovedudvalg bliver præsenteret for torsdag.
I administrationen angiver 80 pct. af medarbejderne således, at ordningen har påvirket deres arbejdssituation positivt eller meget positivt, mens 94 pct. er tilfredse eller meget tilfredse med ordningen.
På dagtilbudsområdet har ordningen bl.a. betydet, at medarbejdere er blevet mere opmærksomme på hinanden og på, hvordan de kan være fleksible i hverdagen.
For ældreområdet er meldingen bl.a., at man har stor succes med delte vagter, senere mødetider, indflydelse på faste rulleplaner samt muligheden for at få korte og lange dage.
En fridag, ikke en sygedag
På det specialiserede voksenområde fungerer det øgede fokus også rigtig godt. Medarbejderne får som udgangspunkt de ønsker for arbejdstid, de beder om, og de fleste ønsker om en akut fridag kan imødekommes.
"Dette betyder, at behov for en fridag bliver en fridag og ikke som tidligere en sygedag", hedder det i evalueringen.
Firedagesugen har været i drift siden 1. januar 2025 som en del af et strategisk arbejde for at sikre Kalundborg Kommune som en attraktiv arbejdsplads for alle.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.











