
FOLKETINGET: Det bliver Venstre og De Konservative, der leverer stemmerne til finansloven. Prisen bliver en fremrykkelse af vækstpakken med lettelser for erhvervslivet, og at fradraget på medlemsskab af en A-kasse ikke forhøjes.
Det betyder 900 millioner kroner skal gå til fremrykkelser af lempelser for erhverslivet. Det forhøjede medlemsfradrag til a-kasserne sløjfes, og
fradraget for enlige forsørgere bliver forhøjet.
Regeringen oplyser, at finansloven desuden afsætter 1 mia. kr årligt fra 2014-17 til ældreområdet, 1,5 mia. kr. frem til 2017 til grøn omstilling, en naturfond og tilskud til Odense letbane og 0,3 mia. kroner til bedre behandling af kræftramte børn, nedbringelse af tvang i psykiatrien, indsats for socialt udsatte børn og bolighjælp til unge mv.
- Vi har fået en god aftale, og kommet i mål med de prioriteter regeringen fremlagde i august. Vi får styrket velfærden markant, ikke mindst på ældreområdet. Vi giver den grønne omstilling et rygstød. Og vi fremrykker afgiftslempelser for de danske virksomheder, så de står stærkt i den internationale konkurrence. Aftalen afspejler således regeringens balancerede politik, hvor vi på en ansvarlig måde både får råd til at udvikle velfærdssamfundet og investere i vækst og arbejdspladser, siger finansminister Bjarne Corydon (S).
cgt/sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.