
KØBENHAVN: Den netop indgående finanslovsaftale for 2013 mellem regeringen og Enhedslisten indeholder positive initiativer, der især retter sig mod akutte udfordringer på arbejdsmarkedet. Det mener KL.
- Fokus på målrettet uddannelse er vigtigt, og det har KL også tidligere foreslået. Uddannelsesløftet sammen med de tidligere indgåede aftaler med akutpakken og akutjob er fornuftige initiativer i en særlig akut situation, hvor ekstraordinært mange forsikrede ledige er i fare for at miste deres dagpengeret, siger KL's formand Erik Nielsen.
KL kalder det også positivt med en styrket ungeindsats, da de unge - også de, der har gennemført en uddannelse - er særligt hårdt ramt af lavkonjunkturen. Ufaglærte udgør en høj andel af de langtidsledige, og det er derfor positivt at målrette ressourcer til ufaglærte ledige via en uddannelsespulje.
Til gengæld er kommunernes organisation kritisk over for finansieringen af uddannelsesløftet for ledige, ungeindsatsen og uddannelsespuljen, som sker via omprioriteringer på beskæftigelsesområdet.
- Som jeg tidligere har sagt, er det problematisk, at finansieringen af uddannelsestiltag til forsikrede ledige sker ved at skære ned på den kommunale aktiveringsindsats. Det vil svække mange af de beskæftigelsesrettede tilbud, der i dag hjælper udsatte ledige tilbage på arbejdsmarkedet, siger Erik Nielsen.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.