FREDERIKSSUND: Frederikssund Kommune blev nødt til at tilkalde politiet, da et gammelt træskib skulle fjernes fra havnen. Træskibets ejer modsatte sig nemlig til trods for, at kommunen havde den nødvendige myndighedshjemmel til at gennemføre fjernelsen. Det skriver Sjællandske Nyheder.
Skibets ejer endte med at stikke til søs med fartøjet, men vendte tilbage til havnen efter 20 minutter, hvor politiet også var til stede. Da træskibet endelig skulle hives op på land, viste det sig, at den tilkaldte kran ikke var kraftig nok til opgaven. Fjernelsen blev derfor udskudt et par dage.
Tilbage i 2022 var et gammelt træskib fra 1890 sunket til bunds og var tæt på at trække vikingeskibet "Sif Ege" med ned. Dengang formåede man at få skibet op ved hjælp af en stor yachttransporter med kran, og ved brug af pumper kunne man få vandet ud af det gamle træskib.
SRS
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.














