
Landets ældre skal som udgangspunkt ikke forventet at blive badet oftere i det kommende år. I følge en undersøgelse foretaget af TNS Gallup på vegne af Ældre Sagen vil kun lidt mere end hver sjette kommune i 2014 bade de ældre borgere, der modtager hjemmehjælpe, mindst to gange om ugen.
Ud af 98 kommuner har 70 svaret på undersøgelse og blandt besvarelserne var der ikke en eneste kommune, som forventer at tilbyde de ældre et dagligt plads i det kommende år.
I indeværende år vil hver femte kommune tilbyde et bad til de ældre medborgere mindst to gange og op til fire gange om ugen. Som udgangspunkt tilbyder halvdelen af kommunerne et bad til borgere, der modtager hjemmehjælp en gang om ugen.
Enhedslisten forsøger i disse dage at få fremsat et krav i den kommende finanslov, som skal sikre alle ældre ret til bad to gange om ugen. Foreløbig er det ikke lykkedes at nå til enighed herom med regeringen.
Dennis Kristensen, der er formand for FOA, mener, at det er rimeligt, hvis ældre også får rettigheder til velfærd, ligesom skolebørn og syge har det.
- Vi har behandlingsgaranti på sygehusene og et loft over klassekvotienten i skolerne, så vi sikrer et vist serviceniveau over for de syge og vores børn. Det kan vi også gøre for vores ældre. Vi har oplevet besparelse på besparelse i kommunerne, og derfor kræver det en minimumstandard, hvis man virkelig vil sikre området et kvalitetsløft, siger Dennis Kristensen til Information.
Hos Ældre Sagen ser man gerne, at der bliver indført minimumstandarder som et retskrav.
- På grund af de nedskæringer, der sker på plejeområdet, vil det være godt, hvis der kommer en eller anden form for sikkerhedsnet, så der bliver lagt minimumsgrænser for, hvor meget der kan skæres i folks hjælp. Desværre er vores erfaringer med puljer på området meget dårlige. Vi har simpelthen svært ved at forklare, hvor de penge er endt henne. Derfor vil det kun være positivt for dem, der modtager pleje, at de får et krav, som kommunerne skal leve op til, siger Olav Felbo chefkonsulent i Ældre Sagen til Information.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.