
AARHUS: Pendlere og andre trafikanter, der kommer til Aarhus nordfra, kan fra i dag stille bilen i Lisbjerg og gratis rejse videre med kollektiv transport, oplyser kommunen.
I et forsøg det næste knap halvandet år vil kommunen på den måde prøve at lette presset på de aarhusianske veje i myldretiden.
- Vi tilbyder nu et konkurrencedygtigt alternativ til bilen i de timer, hvor trængslen er størst, og hvor mange skal ind mod byen for at arbejde, siger Nicolaj Bang (K), rådmand, Teknik og Miljø.
Han påpeger, at skal den kollektive transport være et naturligt førstevalg, kræver det også, at den kan måle sig med bilen, når det gælder pris og rejsetid.
Forsøget varer til og med 2026 og skal bruges til at undersøge, om den slags initiativer i fremtiden kan motivere flere til at kombinere deres rejse med kollektiv transport.
Tilbuddet er igangsat af Aarhus Byråd med den grønne mobilitetsplan, der bl.a. skal sikre plads til flere i trafikken, selvom kommunens indbyggertal vokser.
Fakta
- Under pilotforsøget vil det være muligt at hente en gratis billet i appen Rejsebillet, når man står ved letbanestoppet Klokhøjen i Lisbjerg.
- Rejsen skal være begyndt mellem kl. 6.00 og 9.00, og billetten gælder i 12 timer fra ”køb”.
- Tilbuddet gælder alle rejsende. Dvs. at også cyklende og gående fra fx nærområdet kan benytte sig af det.
- Der er allerede i dag overdækket cykelparkering ved Klokhøjen.
- Billetten giver gratis rejse frem og tilbage med letbanen og mulighed for omstigning til en bybus.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.