dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Jørgen Popp Petersen vil orientere hele kommunalbestyrelsen om de sager, hvor han er politianmeldt. (Arkivfoto)
Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Borgmester vil orientere alle politikere om grisesag

Jørgen Popp Petersen har inviteret hele Tønders kommunalbestyrelse til et lukket møde på torsdag.
15. SEP 2025 14.57

TØNDER: Hele kommunalbestyrelsen i Tønder er torsdag aften inviteret af borgmester Jørgen Popp Petersen (Slesvigsk Parti) til et informationsmøde om "de verserende sager, der vedrører borgmesterens landbrugsvirksomhed".

Der er tale om sagen, hvor han er politianmeldt otte gange af Fødevarestyrelsen for lovbrud på hans svinelandbrug.

- Flere gruppeformænd har udtrykt ønske om, at orienteringen sker i fællesskab frem for individuelt. Det har jeg taget til efterretning, og derfor inviterer jeg nu hele kommunalbestyrelsen samlet, siger Jørgen Popp Petersen i en pressemeddelelse.

Mødet, som bliver lukket for offentligheden, vil blive afviklet af en advokat, så borgmesteren kan koncentrere sig om at orientere og besvare spørgsmål.

– Mit ønske er at sikre, at alle byrådsmedlemmer får samme afsæt og forståelse. Jeg kan af hensyn til de verserende sager ikke dele alle detaljer, men jeg vil give et så klart overblik som muligt, siger borgmesteren.

De øvrige partier hilser i TV Syd mødet velkomment. Flere mener dog, at borgmesteren er så belastet af sagen, at det bliver svært for ham at genvinde borgmesterposten. Men kun Dansk Folkeparti vil helt udelukke det.

Orienteringsmødet torsdag bliver afholdt, lige før kommunalbestyrelsen har 1. behandling af budgettet for 2026.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgmester-vil-orientere-alle-politikere-om-grisesag

GDPR