Da SMVdanmark sidste år undersøgte, hvor mange kommuner der levede op til regeringens forventning om, at fem pct. af en elevårgang skal i juniormesterlære, gjaldt det kun ca. hver femte.
Bedst går det i Rebild Kommune, hvor 11 pct. af kommunens 8. og 9. klasseelever er i juniormesterlære.
Ifølge Peter G. Hansen (S), formand for kommunens børne- og familieudvalg, har det været afgørende, at man har valgt at tilbyde juniormesterlære på alle udskolingsskolerne i stedet for at samle eleverne i én klasse. På den måde bevarer de unge kontakten til deres klassekammerater, fortæller han til Danske Kommuner.
- Og så er det jo ikke kun til de skoletrætte. Det bliver tilbudt bredt. Derfor tror jeg også, vores frekvens er så høj, som den er, siger han til mediet.
Han fremhæver også, at man har valgt at have én indgang for virksomhederne, så de ikke er i tvivl om, hvem de skal have fat i. Og netop relationerne til erhvervslivet spiller en vigtig rolle.
Om juniormesterlære
Elever i 8. og 9. klasse kan vælge at komme i juniormesterlære.
Her får eleverne mulighed for at være fx 1-2 dage om ugen på en virksomhed eller på en erhvervsskole, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole.
De resterende dage får de undervisning i folkeskolen, men i færre fag – som minimum dansk og matematik.
Den enkelte kommune skal inden for de lovgivningsmæssige rammer lave en lokalt tilpasset model for juniormesterlære.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet
En medlemsundersøgelse, som SMVdanmark udgav i februar, viste, at 52 pct. af de 1.108 virksomheder, som deltog, kender til juniormesterlæreordningen.
Blandt dem er 31 pct. åbne for at tage elever i juniormesterlære, mens 51 pct., svarer nej og 18 pct. er i tvivl. 43 pct. kender slet ikke ordningen.
Undersøgelsen afdækker også geografiske forskelle i SMV’ernes åbenhed over for juniormesterlære. Størst er den på Fyn, hvor 39 pct. af virksomhederne er åbne for at tage folkeskoleelever i ordningen. Herefter følger Københavns omegn med 38 pct., Vestjylland med 37 pct. og Nordjylland med 36 pct.
I den modsatte ende ligger Østsjælland, hvor 16 pct. af virksomhederne er åbne for juniormesterlære, efterfulgt af byen København med 18 pct. og Bornholm med 23 pct.
Også på brancheniveau er der markant forskel i, hvor åbne virksomhederne er. Med 57 pct. er autobranchen (handel, reparation og vedligeholdelse af biler) den branche, der er mest åben for at tage elever i juniormesterlære. Service- og oplevelser og landbrug deler andenpladsen med 48 pct., mens byggebranchen kommer ind på en tredjeplads.
Mange virksomheder på tværs af brancher er endnu i tvivl om juniormesterlære.
På baggrund af den nye medlemsundersøgelse konkluderer SMVdanmark, at potentialet er til mere. Det kræver dog, at flere virksomheder kender til ordningen og er villige til at tage imod elever i juniormesterlære.
Derfor går én af flere anbefalinger til kommunerne på løbende at informere virksomheder om ordningen.
SMVdanmarks 10 anbefalinger til kommunerne
- At kommuner og folkeskoler løbende og vedvarende har information om ordningen med i deres informationsindsats over for virksomheder i relevante sammenhænge.
- At arbejdstilsynet udarbejder letforståeligt informationsmateriale, der tydeligt kommunikerer reglerne for, hvad elever i juniormesterlære må og ikke må i virksomheder. Det bør yderligere suppleres med konkrete eksempler på forløb i forskellige brancher.
- Samtidig viser SMVdanmarks aktindsigt fra september 2025, at kommunerne i meget forskelligt omfang har taget ordningen til sig. Derfor bør kommunerne forpligtes til at sikre, at alle elever er grundigt informeret om mulighederne for juniormesterlære i god tid inden valget skal træffes
- At kommuner i områder med høj virksomhedsinteresse, men lav elevtilmelding (som fx Københavns Omegn og Nordsjælland), iværksætter en målrettet indsats for at koble elever og virksomheder bedre, så det eksisterende potentiale udnyttes.
- At kommunerne udpeger en tydelig ansvarlig funktion, fx en erhvervsplaymaker, der kan koordinere samarbejdet mellem skoler, virksomheder og forældre og understøtte både rekruttering og match.
- At virksomheder tilbydes én tydelig og fast indgang til kommunen eller skolen, hvor ansvar, opfølgning og koordinering er samlet, så virksomhederne ikke oplever at stå alene med ansvaret for elevernes forløb.
- At folkeskoler kommunikerer ordningen ud som et tilbud for alle elever og ikke alene målrettes fagligt udfordrede eller skoletrætte unge, så juniormesterlære forbindes med faglig stolthed og ikke stigmatisering.
- At folkeskolerne tydeligt signalerer, hvordan de understøtter virksomhederne under praktikforløbet, herunder ved at udpege en fast kontaktperson, som følger forløbet løbende, tager ansvar for opfølgning og fungerer som et let tilgængeligt kontaktpunkt for virksomhederne.
- At elever, der vælger juniormesterlære, som udgangspunkt har mulighed for at bevare tilknytningen til deres stamklasse, hvis de ønsker det, så de ikke oplever at blive “straffet” for at vælge ordningen, da dette ellers kan virke afskrækkende for at vælge den.
- At ordningen udvides til også at omfatte fri- og privatskoler, så alle unge uanset skoleform får adgang til juniormesterlære.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
