TØNDER: Tønder Kommune har indsendt en handleplan til Arbejdstilsynet efter et strakspåbud på børn- og ungeområdet. Dermed betragtes sagen som formelt afsluttet, men kommunen erkender samtidig, at problemerne endnu ikke er løst. Det skriver JydskeVestkysten.
Ifølge en aktindsigt har socialrådgivere i perioder haft op mod 50 sager hver, og medarbejdere har beskrevet arbejdet som præget af konstant brandslukning. Kommunen erkender, at belastningen har været for høj. "Derfor arbejder vi både med den aktuelle belastning og med mere langsigtede løsninger, så der skabes bedre forudsætninger for opgaveløsningen," siger Trille Camilla Nicolaisen, fagchef for Børn, Familie og Ungeindsatsen.
Kommunen oplyser samtidig, at alle medarbejdere efter Arbejdstilsynets besøg har fået tilbudt individuelle omsorgssamtaler, og at der fortsat arbejdes med nye arbejdsgange og støtte til medarbejderne. Men ifølge kommunen tager det tid, før ændringerne får fuld effekt i hverdagen.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.














