Det er blevet beskrevet som den måske vigtigste opgave for regeringen, nemlig at sikre, at færre unge mellem 15 og 24 år ender udenfor både job og uddannelse.
Og selvom det har været en målsætning tilbage fra 2017 at halvere andelen af unge, der ikke har tilknytning til hverken uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet fra dengang 7 pct. til 3,5 pct. frem mod 2030, så viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at man stadig er langt fra at nå i mål.
Analysen fra AE viser en stigning på 0,3 procentpoint fra 2023 til 2024, og at 6,6 pct. af målgruppen hverken er i gang med uddannelse eller var i beskæftigelse, svarende til 44.600 unge mellem 15 og 24 år.
Stigningen er bredt funderet i hele landet, og hele 68 kommuner har således oplevet en stigning i andelen af unge uden job og uddannelse. I 25 kommuner er andelen faldet, men andelen i fem kommuner er uændret.
Det er i Lolland Kommune, at andelen af unge uden job og uddannelse er højest (14 pct.), hvilket er en stigning på ét procentpoint i forhold til 2023 og en stigning på 1,9 procentpoint i forhold til 2016, året før den politiske målsætning om en halvering blevet vedtaget. Også i kommunerne Langeland, Odsherred, Vordingborg, Guldborgssund, Nordfyns, Assens og Faxe er mere end hver tiende ung uden job og uddannelse.
Færrest unge står uden job og uddannelse i Frederiksberg samt i de nordsjællandske kommuner Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Allerød, hvor tallet er omkring 4 pct.
Store byer tiltrækker studerende
Det er næppe overraskende, at der i de fire store by- og uddannelseskommuner (København, Aarhus, Aalborg og Odense) er relativt få unge, der står uden job og uddannelse.
En del af forklaringen er her, at mange unge tager til de større byer for at uddanne sig, hvilket betyder, at andelen øges i den kommune de kommer fra, og andelen sænkes i den kommune, de flytter til for at studere.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har dog også udarbejdet et overblik med udgangspunkt i fordelingen af unge efter den kommune, de boede i som 15-årige, og hvor de unge i stort omfang ikke er begyndt at flytte efter uddannelsesmuligheder.
Opgjort på denne måde ligger København, Aarhus, Aalborg og Odense i midten af kommunefordelingen målt på andelen af unge uden job og uddannelse i 2024, mens andelen af unge, der er vokset op i Københavns Kommune og Aarhus Kommune, og som var uden job og uddannelse i 2024, er højere end landsgennemsnittet.
Hvis man ser på udviklingen siden 2016, er andelen af udsatte unge faldet særligt omkring København og omkring Nord- og Østsjælland. Således er andelen af udsatte unge faldet med 1,6 procentpoint (til 4,8 pct.) i København, med 1,7 procentpoint i Københavns Omegn (til 6,2 pct)., med 0,9 procentpoint i Nordsjælland (til 6,2 pct.) og med 0,7 procentpoint i Østsjælland til 6,3 pct.
Udfordringer samler sig
En tidligere analyse fra AE har vist, at gruppen af unge uden job og uddannelse kan reduceres, hvis flere består dansk og matematik i 9. klasse.
Den seneste analyse viser igen, at der er en sammenhæng mellem andelen af unge, der står udenfor uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, og andelene af unge, der ikke består dansk og matematik i 9. klasse. Det er blandt andet på Vest- og Sydsjælland, hvor andelen er højest for elever, som ikke består dansk og matematik og altså igen for unge, som ender udenfor uddannelse og jobmarkedet (9,5 pct.).
Det giver et dilemma for de kommuner, der står med en høj andel af begge grupper, lyder det i analysen.
Dermed kan kommunerne stå mellem at skulle fokusere på den kommunale ungeindsats og adgangen til fx FGU (forberedende grunduddannelse) for at forbedre mulighederne for de unge, der aktuelt står uden job og uddannelse, eller at styrke folkeskolen for at forbedre mulighederne for de unge, der risikerer at stå uden job og uddannelse i fremtiden – samtidig med at størstedelen af de kommuner også har en udfordret økonomi.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
