dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Enhedslisten ekskluderer sit sidste byrådsmedlem i Aarhus

Solveig Munk er ekskluderet, efter at hun lavede ny byrådsgruppe med tidligere ekskluderet medlem.
15. SEP 2025 15.49

AARHUS: Det gik som ventet: Enhedslistens hovedbestyrelse har ekskluderet Solveig Munk fra partiet. Det fremgår af en pressemeddelelse ifølge TV 2 Østjylland og DR.

- Det gør mig uendelig trist til mode ikke at kunne medvirke til realiseringen af det socialistiske projekt, som vi sammen har arbejdet for siden 1989, lyder det ifølge mediet fra Solveig Munk i pressemeddelelsen.

Solveig Munk var Enhedslistens sidste repræsentant i Aarhus Byråd, og partiet har dermed ingen repræsentanter i Danmarks næststørste by.

Ved KV21 blev der ellers valgt tre, men flere års strid i partiforeningen resulterede først i, at spidskandidat Laura Bryhl trak sig, hvilket gav plads til 1. suppleant Solveig Munk, og senere forlod både Thure Hastrup og Katrine Vinther partiet og gik til henholdsvis Alternativet og SF.

Da Katrine Vinther i maj i år forlod byrådet på grund af nyt job, gav det plads til Viggo Jonasen som 2. suppleant. Han er tidligere ekskluderet af Enhedslisten, og et nyt samarbejde mellem ham og Solveig Munk, hvor de har erklæret sig som en samlet byrådsgruppe ved navn Velfærdslisten de Rød-Grønne, har nu fået partitoppen til at reagere efter ønske fra kommuneforeningen.

Partiet valgte i februar i år Sarah Jarsbo som ny spidskandidat, og opstillingslisten til KV25 rummer lutter nye kandidatnavne.

 

/ritzau/ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/enhedslisten-ekskluderer-sit-sidste-byraadsmedlem-i-aarhus

GDPR