AKTUELT:FV26KL TopmødeFinanslov 2026BeredskabOK26Grøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandring
KL's formand Peter Rahbæk Juel håber på en god økonomiaftale for 2027, hvor anlægsrammen kan få et løft igen.
KL

Kommunerne igen under servicerammen: "Der er en vis tilbageholdenhed"

Kommunernes regnskaber lander 1,5 mia. kr. under servicerammen og 2,5 mia. kr. over anlægsrammen. KL's formand Peter Rahbæk Juel (S) peger på, at løftet i service er et godt træk i den rigtige retning.
29. APR 2026 9.13

Selvom kommunerne har brugt 4 mia. kr. mere på den lokale velfærd i 2025 sammenlignet med 2024, lander de samlede udgifter 1,5 mia. kr. under servicerammen, mens anlægsrammen overskrides med 2,5 mia. kr.

Og det mener KL-formand Peter Rahbæk Juel (S), at der er en god forklaring på – til trods for at kommunerne har fået flere penge til service i de seneste økonomiaftaler.

- Der er stadig en vis tilbageholdenhed samlet set for kommunerne, siger han til DK Nyt og understreger, at kommunerne er lykkedes med at skrue op for serviceudgifterne to år i træk:

- Kommunerne løfter for at indfri, og det har været en del af det sporskifte, der ligger i økonomiaftalen, at serviceudgifterne skal øges. Og det her er et rigtig godt træk i den rigtige retning.

Under servicerammen igen

I 2024 så billedet lignende ud. Her landede kommunernes udgifter 2,5 mia. kr. under servicerammen og 2 mia. kr. over på anlæg.

Hvad siger det, når det gentager sig, at kommunerne går under på service og over på anlæg?

- Hvis vi ser på de sidste to aftaler, som har været to gode aftaler i forhold til tidligere, hvor vi har haft, hvad vi i KL kalder lidt et sporskifte, fordi der samlet set er et løft på serviceudgifterne ud over demografien, så gør det, at kommunerne under ét faktisk får nogle muligheder for at kunne gøre noget. Det er et nyt paradigme, vi er inde i, og det gør, at man tør læne sig lidt mere ud i den måde, man disponerer på som kommune, forklarer Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

- Hvis vi ser hen over 2024-2025, er det faktisk 4 mia. kr., som de kommunale serviceudgifter under ét er steget med. Og det var intentionen i denne aftale: at give kommunerne nogle bedre vilkår for at kunne løfte skole og ældrepleje og indhente lidt på det specialiserede socialområde, som er nogle af de områder, der har været pressede.

Hvis der stadig er 1,5 mia. kr. op til servicerammen, kunne man så måske have løftet mere nogle steder?

- Ja, det kunne man matematisk set godt. Men omvendt er der også en vis tilbageholdenhed, fordi man er optaget af, at der stadig er rigtig mange kommuner, der sidder stramt i det og prioriterer stramt, forklarer formanden.

En presset anlægsramme og tålmodighed

Med et par gode økonomiaftaler at bygge videre på håber Peter Rahbæk Juel også på en god aftale for 2027. Især den pressede anlægsramme fylder i ønskerne til en kommende aftale.

- Anlægsrammen har været presset i flere år. Den blev hævet sidste år, men i en årrække har der været en ret stor prisstigning på materialer osv., så den har grundlæggende været sværere at styre og ligger også til den lave side ifølge KL. Det håber vi selvfølgelig, man vil kigge ind i, når vi skal forhandle, siger han.

Med en manglende regering og en lille måned til, at økonomiaftalen almindeligvis falder på plads, er der én ting, som formanden og KL væbner sig med i tiden op mod forhandlingerne.

- Tålmodighed kan vi være nødt til at have. En økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen er et længere, struktureret forløb, der både er forberedt på embedsmandsniveau og på politisk niveau, og i og med at der ikke er nogen regering, kan vi ikke mødes hverken politisk eller på embedsmandsniveau, siger Peter Rahbæk Juel og fortsætter:

- Det er lidt ude af vores hænder, men så snart regeringen er dannet, og vi kender den, og de kender sig selv, så er jeg sikker på, at uanset hvordan regeringen kommer til at se ud, så ligger opgaven med at lave en aftale for kommunernes økonomi ret højt oppe i prioriteringsbunken.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/kommunerne-igen-under-servicerammen-der-er-en-vis-tilbageholdenhed

GDPR