Området for sociale forhold og beskæftigelse fylder mest i kommunernes regnskaber for 2025. Helt konkret står området for 59 pct. af de samlede udgifter på 447 mia. kr.
I 2025 brugte kommunerne i gennemsnit 43.658 kr. pr. indbygger på sociale forhold og beskæftigelse. Det er en stigning på 5,2 pct. sammenlignet med 2024, hvor tallet lød på 41.499 kr.
Kaster man et blik over kommunerne, ligger 59 af dem med en gennemsnitsudgift pr. indbygger, der er over landsgennemsnittet.
I toppen ligger Lolland Kommune med 65.046 kr. pr. indbygger, hvilket er en stigning på 4,28 pct. sammenlignet med 2024. Herefter kommer Langeland, Læsø og Morsø med udgifter på henholdsvis 60.564 kr., 58.451 kr. og 56.097 kr. pr. indbygger.
Den største udvikling ses i Ærø Kommune, hvor de gennemsnitlige udgifter pr. indbygger er steget med 11,67 pct. fra 47.260 kr. til 52.775 kr.
Som den eneste kommune har Glostrup haft et fald i udgifterne fra 41.573 kr. til 41.057 kr., hvilket svarer til et fald på 1,24 pct.
Blandt de kommuner, der har haft den laveste stigning, er Dragør med 0,18 pct. og Ishøj med 1,59 pct.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












