Ny rekord i diabetes udstiller ulighed i sundhed

Aldrig har så mange i Danmark som nu modtaget den nedslående besked, at de har type 2-diabetes.

Hver dag i 2025 blev 78 borgere diagnosticeret med den kroniske sygdom, og det er rekord, oplyser Diabetesforeningen i anledning af, at det søndag er Danmarks Diabetesdag. I alt lever nu 384.600 mænd og kvinder med diabetes, hvoraf et mindretal har type 1.

En del af stigningen skyldes, at der bliver flere ældre, og at flere lever længere med sygdommen. Men tallene understreger trods de to faktorer, at udviklingen bør tages meget alvorligt, siger Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen.

- Diabetes er en livsændrende kronisk sygdom, som kan medføre alvorlige og invaliderende følgesygdomme, som kan gøre stor, permanent skade på øjne, nyrer og hjerte - og som man kan dø af.

- Tallene understreger desværre, at vi ikke er på vej i den rigtige retning. Tværtimod, siger han.

Geografiske forskelle

Bag de nye tal gemmer sig store geografiske forskelle. I store kommuner som København, Aarhus og Aalborg har 4 til 6 procent af befolkningen type 2-diabetes. I Ishøj, Brøndby, Lolland og Odsherred drejer det sig om over 10 procent. 

Endnu mere markant er forskellene i, hvor hurtigt sygdommen breder sig. Over de seneste ti år er andelen med type 2-diabetes steget med 64 procent i Middelfart, med 62 procent i Assens og med 61 procent i Billund.

Til sammenligning er der i København en stigning på 13 procent og i Lyngby-Taarbæk på 7 procent.

Type 2-diabetes er blandt de sygdomme, hvor uligheden i sundhed er mest slående. Mænd og kvinder med kort uddannelse har således langt højere risiko, viser en tidligere statusrapport fra Sundhedsstyrelsen.

Mens 696 ud af 100.000 mænd med kort uddannelse blev diagnosticeret med type 2 i 2021, gjaldt det for 317 mænd med en lang videregående uddannelse. Blandt kvinder er forskellen omtrent lige så tydelig.

Bedre kommunale forebyggelsestilbud 

Samtidig viser rapporten, at uligheden er vokset blandt mænd fra 2013 til 2021, mens den hos kvinder er stabil, men på et højt niveau. Hvis den udvikling skal vendes, kræver det bedre kommunale forebyggelsestilbud.

Det siger Morten Sodemann, der er professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

Men også at lægerne bliver bedre til at tage imod deres lavtuddannede patienter. Ellers bliver de væk og får først diabetesdiagnosen, når de er blevet alvorligt syge.

- Patienterne ved godt, at de har grimme tænder og måske er overvægtige, men i stedet for at blive mødt med respekt, oplever de at blive udskammet.

- Hvis man får skæld ud hos lægen, siger det sig selv, at man ikke er vild med at komme der, siger Morten Sodemann.

Gennem de seneste ti år er antallet af danskere med enten type 1- eller type 2-diabetes er vokset med 42 procent. Det har ikke alene konsekvenser for den enkelte. Udviklingen lægger også et pres på sundhedsvæsenet, siger Diabetesforeningens direktør. Derfor er det nødvendigt med mere målrettet opsporing.

- Det er en svær, men nødvendig, opgave, som en kommende regering skal tage på sig, siger Claus Richter.

Under SVM-regeringen blev en ny sundhedsreform vedtaget. Et af målene er, at flere læger skal arbejde i de dele af landet, hvor der er flest syge.

Men planen mangler fokus på forebyggelse, siger professor Morten Sodemann.

- Forebyggelse er et underligt ingenmandsland af noget både kommunalt og regionalt. Den spilfordeling er aldrig rigtig slået igennem, og det gør den heller ikke med sundhedsreformen.

Diabetes koster ifølge Diabetesforeningen samfundet mellem 13,3 og 31,8 milliarder kroner årligt. Udgifterne dækker behandling, pleje og tabt arbejdsfortjeneste.

/ritzau/