HOLSTEBRO: Holstebro Kommune vil gøre vejledningsindsatsen overfor kommunens virksomheder mere effektiv, og politikerne i erhvervs- og turismeudvalget har på sit seneste møde vedtaget at bevilge 400.000 kr. til demonstrationsprojektet "fremtidens erhvervsservice". Det fremgår af mødereferatet.
Baggrunden er, at vejledningen fra ErhvervsForum Holstebro traditionelt har taget udgangspunkt i analoge modeller – men virksomhederne oplever ikke vejledningen som vedkommende.
I stedet vil kommunen og erhvervsforeningen tilslutte sig et landsdækkende udviklingsarbejde med brug af AI. Her kan vejledere bl.a. systematisk opsamle data, og virksomhederne kan bedre handle på vejledningen.
Tjenesten er udviklet i regi af Dansk Erhvervsfremme, og ErhvervsForum Holstebro har deltaget i en følgegruppe siden sommeren 2025. Værktøjet er i forvejen taget i brug i Bornholm, Kolding, Næstved, Randers og Roskilde.
Planen er, at vejledningskonceptet skal præsenteres for ca. 80 vejledte virksomheder med det formål, at virksomhederne oplever en mere relevant vejledning på deres præmisser.
I det hele taget vil Holstebro Kommune lade det lokale erhvervsforum spille en større rolle fremover.
- Det er byrådets ambition, at ErhvervsForum skal have mere at arbejde med i fremtiden. Nogle opgaver bliver flyttet fra den kommunale portefølje til en privat aktør, som ErhvervsForum Holstebro jo er, sagde borgmester Kenneth Tønning (V), på foreningens generalforsamling forleden.
Den kommunale bevilling går til at ansætte en forretningsvejleder i projektperioden maj-december 2026 og finansieres af udvalgets erhvervspulje.
dotn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.












